Indeklima på børneværelset

Kemikalier, støv og partikler er alt sammen med til at skabe et dårligt indeklima på dit barns værelse. Det kan medføre dårlig søvn, hovedpine, allergi, træthed og andre gener for dit barn. Men heldigvis kan du selv gøre rigtig meget for at forbedre indeklimaet. Læs med her, og find ud af hvordan indeklimaet kan forbedres.

Børn er mere sårbare overfor kemi og dårligt indeklima end voksne er. Det gælder også gravide og fostre. Derfor giver det især mening at bruge tid på at gennemgå børneværelset i forhold til at skabe et godt og sundt indeklima.

Se symptomer på dårligt indeklima længere nede i teksten.

Når du vil skabe et sundt indeklima på dit barns værelse, gælder det om at være bevidst om forskellige faktorer, allerede inden du går i gang med at indrette og optimalt inden dit barn flytter ind på værelset. Nye møbler er nemlig nogen af de største syndere, når det kommer til et dårligt indeklima.

Sæt ikke babyværelset i stand

Det lyder måske mærkeligt, men faktisk er det en ret dårlig ide at male værelset og sætte nye møbler op lige inden baby kommer.

Nye møbler, maling og andet inventar afgiver kemikalier i de mange første uger efter det er pakket ud. De kemiske stoffer blander sig med støvet og bliver en del af rummets indeklima.

Optimalt bør møblerne faktisk stå og “lufte” i ugevis inden de kommer indenfor. Men da de færreste af os har den mulighed, kan du overveje om du vil købe brugt. Så er de farlige kemikalier nemlig forsvundet. Alternativt kan du lufte ud i rummet i flere dage, inden baby kommer derind.

Læs også:   Guide til fritidsaktiviteter til børn i alderen 1-6 år

Når du vælger møbler, bør du gå efter nogen med glatte overflader, der er nemme at holde rene. Ved at tørre overfladerne over jævnligt mindsker du støv og partikler, der hvivler rundt og skaber et dårligt indeklima på værelset.

Hvilke kemikalier kommer din baby i munden?

Helt små børn er i tæt kontakt med alt på gulvet. De kravler rundt, og putter konstant ting i munden. Tænk derfor over, hvad din baby kan få fat i, når han eller hun udforsker hjemmet.

Pas især på gammelt plastiklegetøj eller opbevaringskasser. Før i tiden var der ikke samme krav til indhold af ftalater og blødgørende stoffer, som vi i dag ved er farlige. Hold dette væk fra babys rækkevidde eller kasser det helt.

Hold mados væk

Når vi laver mad, dannes der forurenede forbrændingsartikler, som er skadelige at indånde. Det velkendte råd meat lufte ud, når du laver mad, holder derfor stadig.

Hold helst døren til børneværelset helt lukket, når der laves mad. Det samme gælder, hvis I tænder stearinlys indenfor.

Hold sengen fri for husstøvmider

Over tid samler der sig husstøvmider og gamle hudceller i sengen. Det gælder også din babys seng. Sengetøj og lagner bør derfor jævnligt vaskes med minimum 60 grader.

Når du vælger madras og dyne til dit barn, kan du gå efter nogen, hvor der ikke kan leve husstøvmider, som for eksempel dyner med kapokfibre.

Udluftning… Husk det nu

De fleste af os ved det jo godt. Vinduer og døre skal åbnes på fuld gab 2 – 3 gange om dagen i omkring 5 minutter. Frisk luft er enormt vigtigt for vores indeklima. Det hæmmer udvikling af fugt og skimmel, som vi ikke ønsker i vores hjem.

Gør rent med vand!

Når det kommer til rengøring er det faktisk sjældent nødvendigt at bruge de kradse rengøringsmidler, som hylderne bugner med i supermarkedet. Faktisk kan børneværelset blive fint og rent med blot en fugtig klud vredet om i lunken vand.

Hvis der en enkel gang er behov for skrappere midler, bør du kigge efter svanemærkede varer. De er nemlig testet for uønsket kemi, og er desuden mildere mod miljøet.

Minimer støj

Støj er også en faktor i indeklima. For meget eller konstant støj har vist sig at kunne stresse kroppen voldsomt.

Læs også:   Madkasser og drikkedunke til børn

Hvis du bor ud til en vej kan du mindste støjen med planter og hegn i haven. Hvis støjen er inde i rummet grundet bare vægge og gulve, kan du overveje at mindste rumklangen med særlige lydabsorberende billeder.

Det er også muligt at få installeret et støjdæmpende loft, men det er en da de lidt dyrere løsninger.

Har du dårligt indeklima?

Er du i tvivl om du har dårligt indeklima i hjemmet, er det muligt at få foretaget en indeklima test. Du kan enten gøre det selv ved at købe en indeklima måler, men du kan også få professionelle ud og måle for dig.

Men først og fremmest er det en god ide at tænke over, om du eller nogen i familien har symptomer på dårligt indeklima.

Dårligt indeklima symptomer:

  • Hovedpine, kvalme
  • Koncentrationsbesvær og træthed
  • Hoste og tørre slimhinder
  • Kløende hud

Husk, at alle reagere forskelligt på dårligt indeklima. Typisk vil allergikere og folk med astma være mest følsomme overfor et dårligt indeklima, og hurtigt udvikle symptomer. Herefter vil problemet ofte forværres, så flere i husstanden rammes.

Har du mistanke om dårligt indeklima på enten børneværelset, eller i hjemmet generelt, så start med at følge de ovenstående råd.