Her kan du finde god og nyttig information, så du finde mere information om din cykelferie. Alt efter hvorhenne i Danmark du ønsker at cykle, finder du her links der sender dig direkte videre til mere information om cykelruterne og hvordan du finder dem.

Cykelruter i Danmark

Her kan du klikke dig direkte videre til cykelruter i alle dele af Danmark.

Nederst finder du en række nyttige tips til cykelferien, og hvad du bør overveje hvis I har børn med på turen.

Sådan orienterer du dig på cykelferie i Danmark

Danmark er en cykelnation, og over hele landet er der afmærkede cykelstier. De mange stier forbinder de store byer, og det er således muligt at komme hele landet rundt på cykel via trafiksikre stier og veje.

Alle de nationale cykelruter er markerede med røde og hvide numre fra 1 – 12 (nr. 11 findes ikke). Nord-syd gående ruter har ulige numre, og øst-vest gående har lige numre. På dem måde kan man ud fra numre og farve på stierne orientere sig.

Cykelferie på Sjælland

Oplev den danske natur langs Fjordstien

Hvis din cykelferie skal foregå på Sjælland er det oplagt at cykle på den smukke natursti kaldet Fjordstien. Den følger Roskilde Fjord og Isefjorden. På Fjordstien kan du nyde udsgiten ud over vandet på nærmest hele ruten. Den er lavet til både cyklister og vandrere, så der er rigtig gode forhold. Trafiksikkerhed er nøgleordet på denne rute, hvorfor den er oplagt for børnefamilier på jagt efter en ægte naturoplevelse i det danske land.

Roskilde Fjord og Isefjorden. Foto: Google Maps

Fjordstien fører dig gennem skove og bakkede landskaber, idylliske og hyggelige landsbyer og købstæder, blandt andet Frederikssund og Roskilde. Undervejs passerer du kirker, godser og vandmøller, der alle er interessante steder for børn og voksne i alle aldre.

Langs hele ruten er der masser af muligheder for overnatning.

Cykelferie på Fyn

Vælg mellen 18 markerede cykelruter over hele Fyn

Cykelrute fra Odense til Kerteminde. Foto: Google Maps

Fyn er en skøn ø at udforske på den tohjulede. Her er der masser af natur, oplevelser og skønne oplevelser. På Fyn er der hele 18 forskellige ruter, som er markeret som cykelruter. De er fordelt over hele Fyn, så her må man overveje hvilket område man ønsker at cykle rundt i.

Skøn tur fra Odense til Kerteminde

Du kan foreksempel tage den skønne rute fra Odense til Kerteminde. Ruten er på knap 19 km., og derfor overskuelig selv for en børnefamilie. På ruten kommer man igennem den charmerende by Munkebo, og kan nyde udsigten udover Kerteminde Fjord.

Tag på Cykelferie i det unikke Nordjylland

Oplev det helt særlige landskab i det nordligste Danmark

Hvis I virkelig ønsker at opleve Nordjyllands natur på jeres cykelferie, kan det anbefales at tage Panoramaruten. Den strækker sig over 43 km, og går fra byen Agger til Hurup og videre til Bedsted.

Ruten fører jer gennem Thy Nationalpark, hvor Nordjyllands særlige natur virkelig kommer til sin ret. Nyd også synet af smukke vandreklipper, og se det smukke fyr som med sit lys i årevis har guidet søfolk sikkert i havn. Midt i det vilde landskab kommer I igennem en frugtplantage, hvor det er oplagt at holde pitstop og spise nogen af de saftige frugter. Find ruten via linket nedenfor.

Oplev Midtjylland på to hjul

Cykelstier til enhver smag omkring Silkeborg

Himmelbjerget. Foto: Silkeborg.com

Danmark er det perfekte cykelland uden mange bakker eller høje bjerge. Men vil du alligevel gerne opleve lidt højder på turen, så er Midtjylland det rette valg; Her finder du nemlig Himmelbjerget, som er Danmarks højeste punkt. Ruten er ideel, hvis du ønsker lidt udfordring på turen, og ikke er bange for at bruge benene. Hvis du er til mere børnevenlige ruter, er der dog også flere andre mulige ruter. Se dem alle via linket nedenfor til Visit Silkebog.

Tag på cykelferie i Sønderjyllland

Kør gennem nogen af Danmarks smukkeste skove

Det flotte landskab i Sønderjylland kan også være barsk. Det er derfor et oplagt sted at tage hen, hvis du er på udkig efter en god rute til mountainbike, hvor der godt må være udfordringer undervejs. På grund af rester i landskabet fra den sidste istid har landskabet mange unikke perler.

Oplev morænebakker – en rest fra istiden

Smukke morænebakker, også kaldet dødislandskab.

I Sønderjylland finder du morænebakker, hvor landskabet er formet af is fra istiden, der har skubbet og udglattet jorden. Herefter har smeltevandet atter bearbejdet landskabet. Det giver et meget smukt og særpræget landskab med masser af bakker, der går op og ned i bløde bølger. Dette fænomen kaldes også dødislandskaberne, som du i Sønderjylland kan se perfekte eksempler på, hvilket bestemt er en oplevelse i sig selv.

Via linket nedenfor finder du cykelruter, der guider dig gennem morænebakker og smukke skove

Cykelruter på Lolland – Udsigt over vand & hav

Mød uberørte landskaber og masser af udsigt over vandet i det sydligste af Danmark

På Lolland er der virkelig mange fjorde, søer, landsbyer og skove. Derudover kan man være heldig at se en sjælden fugl, som man ikke ser til hverdag. For eksempel en stor havørn. Lolland er det rette sted til cykelferien, hvis natur skal være nøgleordet. Her er der nemlig ikke voldsomt mange turister eller store byer, men derimod naturens fred og ro.

Kør rundt om Nakskovs Fjord – perfekt rute for børnefamilier

En oplagt rute op Lolland er den 40 km lange tur rundt om Nakskov Fjord. Her kører man gennem den ene bugt efter den anden, og passerer også en stor del småskove og små fiskerlandsbyer. Hele ruten er ideel for børnefamilier, da den ikke byder på bjerge eller meget stejle bakker. Derimod er landskabet åbent og ret fladt.

Lej en cykel og nyd Ærø på bedste vis

Langt væk og alligevel tæt på – øen Ærø er en perle i den danske cykelkultur

Ærø er en dansk Ø beliggende syd for Fyn. Man skal hertil med færge, og det er virkelig en skøn ø at gå på opdagelse i, på to hjul. Hvis du synes det virker besværligt at have cyklen med til Ærø er det muligt at leje cykler på øen. Mange vælger denne løsning, da man så nemt og bekvmet kan bruge en dag på cykel på den hyggelige ø.

Ærø er en meget populær cykelferie-destination

Populær cykel-ø!

Det er så populært at tage på cykelferie på Ærø, at der er en hel hjemmeside kun med formålet om at guide og vejlede cyklister. På hjemmesiden finder du udførlig vejledning og ruter til 5 gode cykelruter på øen. Samtidig er der information om hvor du kan leje en cykel. Hvis du vil have mest muligt ud af ferien kan du købe bog i PDF-format, hvor du får endnu flere nyttige informationer, som du kan bruge på din cykelferie på Ærø. Find hjemmesiden via nedestående link.

Bormholm – Historie, vand & kulturelle oplevelser

Bormholm, Bornholm, Bornholm… Det ér en dejlig ferieø og især på cykel.

Bornholm er også oplagt til den aktive cykelferie.

Bornholm byder på ikke mindre end 105 km kyststrækning. Langs de lækre cykelstier kommer du igennem meget afvekslende landskaber, så der sker hele tiden noget nyt, hvis du vælger at se Bornholm fra din tohjulede. Derudover kan du opleve kulturelle oplevelser, som blandt andet de smukke rundkirker og selvfølgelige den kendte ruin Hammershus.

Vælg mellem tilpassede cykestier til ethvert behov

Cykelferie på Bornholm er oplagt for både børnefamiler og dem, der er på udkig efter en aktiv ferie. Der er nemlig mulighed for at vælge lige den cykelrute, der passer bedst muligt til dit behov.

Du finder et stort udvalg er særligt tilpassede cykelruter på Bornholm via linket nedenfor.

Tips til cykelferien

Har I besluttet jer for at tage på cykelferie, er der en række overvejelser og forberedelser, som I bør gøre jer før afrejse. Selvom cykelferien på mange måder er en af de mest frie ferieformer, så vil I alligevel blive glade for en smule planlægning inden afrejse.

Her kommer vi ind på hvordan I kan forberede jer på at få den bedst mulige cykelferie i Danmark.

Cykel: Leje eller jeres egen?

Det mest natulige sted at starte, er ved at overveje hvilken cykel I skal transportere jer på. Skal cykelferien foregå på Ærø eller Bornholm, er der mange der vælger at leje en cykel på stedet.

Hvis I ønsker at bruge jeres egen cykel, så kan det være rigtig godt givet ud at tage forbi cykelhandleren og give den et eftersyn. Vær især obs. på at bremser og dæk er optimale og klar til tur.

Hvor er det bedst at overnatte?

Fastlæg hvor lang en distance i cirka regner med at tilbageligge hver dag. Nogen kan godt tage 100 km på en dag, mens andre nøjes med mindre og nyder tilgengæld flere pitstops og roligt tempo gennem den skønne natur.

Når I ved hvor langt i kommer til at cykle hver dag, så undersøg området for steder at overnatte. Flere og flere steder i Danmark er der shelters, hvor man kan overnatte ganske gratis i egne medbragte soveposer. Der er dog også mange billige vandrehjem og lignende i Danmark, hvor I kan sove for en billig pris.

Derfor bør i overveje en god cykeltrailer til børnene

Hvis I har børn med kan de enten sidde i en cykelstol bagpå cyklen eller i en cykeltrailer. Hvis det er større børn på 6-7 år eller derover er der naturligvis muligheden for at de kan køre på deres egen børnecykel.

Hvis I skal cykle i længere tid kan det anbefales at medbringe en cykeltrailer. Her kan barnet eller børnene sidde meget behageligt, uden at få for meget vind og eventuelt regn i hovedet. Samtidig er der mulighed for at barnet kan have et par bøger og en bamse ved sin side, uden stor risiko for at den falder ned. Cykeltrailoeren har samtidig også god plads til lidt ekstra bagage. Se de bedste cykeltrailorer her.

Muligheden for en ladcykel – for og imod

De seneste år har ladcykel lynhurtigt gjort sit indtog i København. Den er især populær til børnefamilier, der bruger den til at fragte børnene til og fra institution. Den er dog også en mulighed for cykelferien, da den giver en rigtig god siddeplads til børnene, hvor man også samtidig kan snakke sammen. Det man dog skal være obs. på i forhold til ladcyklen er, at den jo er ret tung at træde. Især når der er læs på. Til en længere tur kan det derfor anbefales at overveje en el-ladcykel.

Den store ulempe ved at have en ladcykel med på turen, må være dens noget anderledes størrelse i forhold til det vi kender som en almindelig cykel. Den kan være svær, eller endda umulig at komme rundt på hvis I skal køre på mindre stier, som for eksempel Fjordstien. Man kan således være tvunget til at holde sig til større veje, hvis turen skal opleves fra ladcykel. Er du blevet nysgerrig omkring ladcykler, kan du læse mere om dem her.

Cykelhjelmen er et must

For enhver cyklist er det naturligvis et must at have udstyret i orden, og herunder skal man harve en god cykelhjelm. Til børn kan man få mange sjove og anderledes cykelhjelme, som måske gør det lidt sjovere at have den på. Du ser et udvalg af flotte og sjove cykelhjelme her, men dog uden der gået på kompromis med sikkerheden.

Tjekliste til rejsen

  • Gode cykler
  • Planlæg ruten og overnatninger
  • Regntøj
  • Lappegrej til cykel
  • Solcreme
  • Cykelbukser
  • Telefon med GPS