Babysvømning – din guide til babysvømning

Som forældre kan vi gøre så mange forskellige ting, for at styrke vores børns sansemotorik. Så hvorfor ikke vælge en aktivitet, der er behagelige for både os selv og vores barn? Vi må ind imellem gerne tænke på os selv, også selvom vi er blevet forældre til verdens dejligste guldklump.

Ved denne aktivitet får du lov til at flyde rundt i 34 garder varmt vand. Hvis det lyder tiltalende, så bør I helt klart begynde til babysvømning. Læs videre her og find ud af, om det var noget I kunne have lyst til.

svømning med din baby er både godt for baby motorisk og socialt.

Indholdsfortegnelse

Styrk dit barns sansemotorik

At gå til babysvømning er både godt for dit barns sansemotorik og sociale samværd. Ved babysvømning i alderen op til halvandet år, er der mest fokus mellem forælder og barn. Men der vil også være rig mulighed for at svømme rundt i bassinet og hilse på de andre på holdet. Samt at der vil være mulighed for at være social efter turen i bassinet. Bagefter svømning vil de fleste babyer gerne have mad, så der vil ofte mulighed for at sidde sammen med børnene, så de kan se hinanden mens de spiser – dette er dog først når de kan sidde med ved bordene og får grød eller anden fast føde.

Svømning er en del af de grovmotoriske færdigheder, som at løbe, cykle mm. Det vil sige, at svømning går ind under stimulering af det sansemotoriske hos børn, et punkt hvor sanser, hjerne, krop og bevægelse arbejder sammen. At være og bevæge sig i vand er en meget anderledes følelse end at være på et gulv eller lignende. Læs gerne mere om babymotorik og de tre sanser.

 

Babysvømning i hold eller alene

Du kan sagtens gå i svømmehallen alene, uden at have tilmeldt dit barn dit et svømmehold. Der er intet krav om at du skal have gået til babysvømning. Hvis du ikke er helt tryg ved tanken om at tage i svømmehallen med din baby, så er det muligvis en god ide at tage derhen alene og kunne tage det i jeres helt eget tempo. Der vil altid være en livredder eller to til stede i svømmehallen, der vil kunne give dig nogle små tips og tricks til jeres egen lille svømmetime. Du skal blot være opmærksom på, at livredderen ikke vil kunne blive hos jer alt for længe af gangen. Men livredderen kan fx fortælle om det første dyk og lige se jer prøve det. Om I så ønsker at fortsætte på enmandshånd med svømmetræningen eller I derefter vil prøve at starte på et hold, er op til jer.

Læs også:   Sådan sover du godt i varmen

På et svømmehold vil der være fokus på nogle forskellige øvelser fra gang til gang, som at dykke fra kant, at vende i vand mm. Ved at tage i svømmehallen alene kan i tage dette i jeres helt eget tempo og ikke tænke over hvor mange gange i har tilbage på holdet. På denne måde, kan I også mærke efter om den pågældende dag ikke er god og så vente med at tage af sted til dagen efter. Minusset ved at tage af sted alene er at du ikke får de instrukser og øvelser, som instruktøren informerer om. Du ved ikke om der er mange andre i varmtvandsbassinet og de fleste har det med at køre død i de samme øvelser med baby. Et hold kan dermed være med til at udvikle jeres færden i vand.

 

Tag jer tid

Tiden i svømmehallen skal være en rolig og tryg oplevelse for den lille, så derfor er det vigtig at komme helt ned i gear og flyde med strømmen. Når I er i vandet, er der ingen telefoner der ringer, ingen rengøring, ingen madlavning. Det er dig og din baby. I skal have god øjenkontakt, nyde det varme vand og ellers bare læse hinandens kropssprog.

Første gang din baby oplever svømmehallen og kommer ned i vandet, kan det godt være overvældende. Og alt efter hvor gammel din baby er, kan 10 minutter i vandet første gang være mere end rigeligt. Bagefter er det typisk at babyer falder i søvn, fordi der har været så meget at bearbejde af forskellige sanseindtryk.

 

Hvornår?

Men hvornår kan man egentlig starte med at svømme med baby? Du kan starte til babysvømning fra din baby er cirka 10 uger gammel. Som kvinde skal du selv have været igennem din 8 ugers undersøgelse efter fødslen og have fået ok fra egen læge, om at du må tage i svømmehal. Dette er fordi klorvandet kan være fyldt med nogle bakterier, der kan give dig en infektion, hvis du har sår der stadigvæk ikke er helet. Hvis du derimod er i tvivl om dit barn er klar til at komme i svømmehallen, kan du altid tale med din sundhedsplejerske for at blive bedst guidet.

Læs også:   Opstart på grød - Hvordan og hvor meget?

 

Er det nogensinde for sent at starte til babysvømning? Decideret babysvømning er, som det hedder, svømning for babyer. Derefter kommer det an på svømmehallen og deres holdopdeling, hvornår de kalder det babysvømning og hvornår det bare er et svømmehold. De fleste kalder det babysvømning til barnet er omkring 1 ½ – 2 år, for derefter at kalde det tumlingehold. Men om dit barn er 12 uger, 2 år eller 10 år, så er det aldrig for sent at starte til svømning. Svømning er en god egenskab at kunne, da vi befinder os overraskende meget omkring vand. Så dit barn behøver ikke at kunne svømme en 100 meter crawl, men bare have lært basis for hvordan man agerer i vand. Det er også en stor del af den første babysvømning, at lære hvordan man agerer, hvis man skulle falde i vandet.

 

Tips til turen i svømmehallen

  • Forbered din baby på vand ved, at have badet i badekar derhjemme og have lært at få vand over hovedet med vandet fra bruseren eller fra en vandekande. Husk at vandet fra bruseren skal være på svag styrke.
  • Gør tiden med vand til noget hyggeligt, hvor I kan synge og lege. Dette kan du tage med i svømmehallen. Du kan fx synge en bestemt sang hver gang I bader, så kan du synge samme sang i svømmehallen for at skabe genkendelighed og tryghed.
  • Sørg altid for at tjekke op på svømmehallens regler for badetøj for babyer og mindre børn, da de fleste svømmehaller har krav om badetøjet, så længe barnet bruger ble. Det forkerte badetøj kan forhindre en tur i svømmehallen. Kontakt svømmehallen, hvis du er i tvivl.
  • Hav gerne mere end ét håndklæde med – et du kan bruge når I er ude i selve svømmehallen og et til når baby er blevet badet efter turen i bassinet. På den måde får du mindsket chancen for at din baby bliver viklet ind i et fugtigt eller vådt håndklæde. Du kan finde inspiration til forskellige babyhåndklæder hos startpakke.com.
  • Sørg for at din babys krop altid har størstedelen af kroppen under vand, så din baby ikke bliver for afkølet.
  • Sørg for at have god øjenkontakt med din baby og lav en masse glade og smilende ansigtsudtryk.
  • Lad din vejrtrækning være rolig og lad jer glide gennem vandet. Lad din baby mærke bevægelserne i vandet ved at glide gennem det, vende sig og bare bevæge sig i det. Din baby skal gerne holdes ud fra kroppen, med ansigtet vendt mod dit ansigt. På denne måde kan din baby læse dit kropssprog og dine ansigtsudtryk, samtidig med at din baby får god føling med vandet omkring sin krop. Efter et dyk kan det dog være trygt at komme tæt ind til din hud, så længe du husker at smile og fortælle med glad stemme, hvor dygtig din baby er.
Læs også:   Bedste julegaveforslag til ham

 

Rigtig god fornøjelse med jeres tur i svømmehallen.