Det første år udvikler baby sig hurtigere end hun gør resten af livet. Babys udvikler sig i rivende fart, og lærer nye ting hver eneste uge. Det kan naturligvis være overvældende, og kan komme til udtryk i form af de såkaldte baby tigerspring.

Læs hvornår du kan forvente babys tigerspring længere nede i teksten

Hvad er tigerspirng?

Tigerspring er babys mentale udviklingsspring. Tigerspring kommer på bestemte tidspunker i babys liv.

Betegnelsen tigerspring blev først nævnt i bogen “Vidunderlige Uger” af Dr. Frans Plooij og Hetty Van de Rijt. Bogen omhandler babys mentale udvikling, og hvornår baby tager de store mentale spring. I disse perioder kan baby være særlig omklamrende, søge brystet oftere og sove uroligt. Kort sagt nogen perioder, der kan være rigtig hårde for forældrene. Derfor er det rart med en forklaring, så man kan støtte baby igennem disse spændende, men hårde perioder.

Hvordan reagerer baby under sine tigerspring?

Når baby gennemgår sine tigerspring, vil han typisk reagere ved at være mere urolig end normalt. Verden er blevet større, og det kan være overvældende, eller direkte skræmmende for baby.

  • Baby sover mere uroligt / vågner oftere
  • Baby søger brystet mere end normalt
  • Baby er ked af det og græder oftere

Det kan naturligvis være rigtig hårdt at være forældre til en baby, der er midt i tigerspring. Det kan hjælpe meget at vide, hvad det skyldes. Det er blot en periode, som man er nød til at gennemgå. Når baby er kommet igennem sit tigerspring, har han lært nye færdigheder, og er igen i en mere rolig periode.

Tigerspring –  hvornår?

Hvornår du kan forvente at din baby er i tigerspring, kommer an på din terminsdato. Din babys hjerne udvikler sig nemlig også i livmoderen. Derfor bruges terminsdatoen som udgangspunkt, og ikke fødslen.

1. Tigerspring – 4½ – 5½ uge

I dette tigerspring oplever din baby en masse nye følelser, og begynder at være mere vågen og nysgerrig.

2. Tigerspring – 7½ – 9 ½ uge

Omkring to måneders alderen opdager baby sine egne kropsdele, som hænder og fødder. Hun begynder også at være bevidst om at kigge på lys eller udforske sin egen stemme.

3. Tigerspring – 11 ½ – 12 ½ uge

Der sker virkelig meget i dette spring. Din baby bliver meget mere bevidst om verden omkring sig, og sine egne bevægelser.

4. Tigerspring – 14 ½ – 19 ½ uge

Baby lærer mere om begivenheder omkring sig. For eksempel at en bold kommer ned igen, hvis man kaster den op.

5. Tigerspring – 22 ½ – 26 ½ uge

Når din baby er omkring et halvt år gammel, vil han virkelig begynde på mange nye ting. Baby bliver mere mobil, og lærer måske at kravle. Det er en stor ting, og det kan give meget natteuro.

6. Tigerspring – 33 ½ – 37 ½ uge

Baby begynder at undersøge detaljerne i verden omkring sig. Hun mestrer efterhånden pincetgreb, og kan samle små ærter op, eller mase maden mellem fingrene.

7. Tigerspring – 41 ½ – 46 ½ uge

I dette spring udvikles evnen til at sætte sammen. Byggeklodser, stableklodser og lignende vil være rigtig godt legetøj i 8 mdrs. alderen.

Byggeklodser er rigtig godt legetøj til babyer der gennemgår, eller lige har gennemgået, det 7. spring. At stable og samle klodserne og derefter vælte dem, kan baby bruge meget tid på.

8. Tigerspring – 50 ½ – 54 ½ uge

En måneds tid efter din babys første fødselsdag, er han efterhånden mere et barn end en baby. Du vil opdage mere personlighed og forståelse.

9. Tigerspring – 59 ½ – 64 ½ uge

I dette spring begynder fysiske lege og sprogudvikling virkelig at tage fart.

10. Tigerspring – 70 ½ – 76 ½ uge

Selvstændighedsalderen er begyndt, og dit barn kan nu begynde at skelne mellem rigtigt og forkert.

Kilde:  “Vidunderlige Uger”  af Hetty van de Rijt  og Frans Plooij. 

Vidunderlige Uger – App

Du kan købe en app med en nem oversigt over alle din babys tigerspring. Du kan indtaste din terminsdato, så du får besked, når du kan forvente at din baby skal igennem et tigerspring. Appen kan købes i både App Store og Google Play. Den koster ca. 11 kr.

Mest populære drengenavne og pigenavne

Læs hvilke navne der er mest populære lige nu!

Pusleplads indretning

Sådan indretter du en hyggelig pusleplads! Alt hvad du skal bruge, når du skal pusle din baby.

Alle gratis babypakker

Se vores liste med ALLE gratis babypakker til nybagte forældre

Læs også:   Babys syn - Udvikling af synssansen