Lydbøger for børn

Indholdsfortegnelse

Det kan være utrolig afslappende for børn at få læst op af en god bog og det giver nogle andre stimuli end ved at se fjernsyn. Så hvad med at investere i et abonnement til et sted med lydbøger for de mindste?

Der findes forskellige apps med lydbøger, nogle er fyldt med både lydbøger for børn og voksne. Andre apps er fyldt med lydbøger og e-bøger. E-bøgerne er mere til gavn for de børn, der er begyndt at læse – det vil sige er i skolealderen.

Det er forståeligt nok, at dit barn kan have brug fo at koble af når det kommer hjem fra institution og her er fjernsynet en rigtig god mulighed, da barnet ikke skal tænke for meget. Men en weekend dag, hvor barnet bare ikke lige gider at lege, der kan en lydbog være et godt alternativ. For barnet får en fortælling, men kun billederne som i en rigtig bog (i nogle apps). Så barnet skal bruge hjernen og kreativiteten til at danne billederne for sig selv. Ligesom hvis du selv læste højt for dit barn.

Husk dog at det stadig er vigtig i forhold til at lære de rette bevægelser med munden osv., at barnet ser dig læse højt. Børn afspejler sig i dig – derfor læser de dit kropssprog, ansigtsmimik og din måde at udtale ordene.

Her er nogle eksempler på apps, som indeholder gode børne lydbøger. Skriv gerne til os, hvis du har andre lydbog apps, som du kan anbefale.

Fairytell.dk

Fairytell er en app, hvor du betaler for et abonnement. Denne app er virkelig god, hvis du leder efter et sted, som kun henvender sig til børn. Den er sat børnevenligt op, så det er nemt for de yngste at vælge den fortælling de helst vil have læst højt. Har du børn der er startet i skole, så har app’en også e-bøger. Så kan der blive øvet i at læse højt og slappet af til en god historie der bliver læst højt.

Læs også:   Legetøj 10 år | Godt legetøj til børn på 10 år

App’en henvender sig til børn i alderen 0-10 år og kan give mange gode timers underholdning. Underholdning som kun kræver en tablet eller smartphone, som børnene må sidde med.

eReolen

Hvis du leder efter gratis lydbøger, så er eReolen et godt sted. Her kan du finde lydbøger til både børn og voksne. eReolen er et online bibliotek, hvor du låner for en periode. Du logger ind som på dit lokale bibliotek.

Den er ikke så børnevenligt sat op, men når du først har startet en lydbog, så kan børnene sagtens bare sidde og lytte.

Højtlæseren

Højtlæseren er en app lavet af Gyldendal. Den er sat dejlig børnevenligt op og du bladrer selv igennem siderne, så barnet selv får føling med at læse en side færdig og bladre videre til den næste.

Selve app’en er gratis, men der tilbydes køb inde i app’en. Her det muligt at købe bogpakker.

Storytel

Storytel er stedet for både børn og voksne. Her er der både lyd- og e-bøger på abonnement. App’en er dog ikke sat børnevenligt op, så her skal der være en voksen eller en ældre søskende med inde over, når familiens yngste vil lytte til lydbog.

Der er et godt udvalg af bøger til børn i alle aldre, til mange timers afslapning med en god fortælling.

Saxo

Vidste du, at du kan abonnere på Saxo og dermed have adgang til en masse lydbøger – deriblandt også børnebøger? Saxo er ikke kun et sted for dig, der ønsker at købe bøger. Hvis du abonnerer hos Saxo, får du desuden gode rabatter på bøger. Så kan børnene både få bøgerne læst op som lydbog og sidde med den fysisk i hånden.

Læs også:   Bedste seng til dårlig ryg | De bedste senge, hvis du har dårlig ryg

Desværre er app’en ikke sat helt så børnevenligt op. Så hos de mindste skal der helst være en voksen eller en ældre søskende til at hjælpe.