Sådan overlever du livet på barsel | Få det bedste ud af din barsel

Når først efterveerne er aftaget, og baby er vokset ud af sit første tøj, begynder en ny hverdag at banke på døren: barselslivet! Nogen mødre elsker det, andre mødre har det ambivalent med at skifte jobbet ud med bleskift, amning og manglende søvn.

Uanset hvilken type du er, kan du læse med her og få gode fif til en skøn barsel – tiden kommer nemlig ikke igen.

Indholdsfortegnelse

Interager med andre mødre

Gå i mødregruppe, meld dig til babyrytmik eller arranger aftaler med dine veninder, hvis de har jævnaldrende børn. Når I deler erfaringer, kan I få glæde af hinanden fif og gode råd. Ellers kan det bare være rart at vide, man ikke er den eneste zombie, der var oppe hver 2. time hele natten.

Skab en rutine

Det kan naturligvis være svært med en baby, hvor rytme er en by i Rusland. Men forsøg alligevel at skabe en vis rutine i hverdagen. Tag et bad hver formiddag, og gå en tur med barnevognen om eftermiddagen. Det er godt for din baby, når I har skabt en tryg og genkendelig hverdag.

Skru ned for forventningerne

Lad være med at banke dig selv i hovedet, hvis du ikke er den spelt-mor du forestillede dig. Det er helt ok, hvis babymaden ikke altid er lavet fra bunden af økologiske produkter. Så længe du gør dit bedste, er det godt nok.

Nyd din baby

Ja – det siger måske sig selv. Men prøv at husk dig selv på det alligevel. Midt i lortebleerne og de natteroderiet, så husk at tiden ikke kommer igen. Din baby er kun lille én gang. Og når du engang skal starte på arbejde, vil du garanteret savne at have det lille menneske hos dig døgnet rundt.

Læs også:   4 måder at forkæle din gravide kone eller kæreste

 

Husk parforholet

I mange hjem kommer parforholdet i den grad på prøve, når familien får et nyt medlem. Sørg for at afstemme forventninger derhjemme. Hvis du har brug for at farmand tager over en time eller to når han kommer hjem fra arbejde, så vær klar i spyttet og meld ud. Mænd er desværre ikke tankelæsere, og de har ofte en anden tilgang til det nye liv som familie.

Det huslige arbejde har med at hobe sig op, og det bliver hurtigt mor der overtager alle opgaverne. Pas dog på at denne vane ikke bliver hængende efter barslen også. Det er derfor en god idé at snakke igennem hvem der gør hvad.

Tag hensyn til din baby

Baby skal lære hele verden at kende, og har derfor brug for tid hvor I bare er derhjemme.

Det kan godt være du gerne vil ud, men det er vigtigt også at huske at baby har brug for stille dage derhjemme hvor han eller hun kan fordøje alle de nye indtryk. Din baby er ved at lære hele verden at kende. Afsæt derfor dage hver uge, hvor I ikke skal noget. Andre dage kan I bruge på at tage på cafe med mødregruppen, tage til babysvømning eller noget andet som du holder af at lave.

Vær i barlselsboblen

Nyd at du lige nu kan tillade dig at befinde dig i den såkaldte barselsboble. Lige nu handler det hele om baby, og det er helt okay. I skal tids nok nå tilbage til hverdagen med vækkeure der ringer, og ulvetimen om eftermiddagen. Nyd den ekstra tid og friheden du har på barsel. Se din familie lidt mere, eller gå lange ture med barnevognen.

Læs også:   Hjælp - jeg skal være far apps!