(Aprilsnar) Nu behøver forældre ikke længere lugte til babys blenumse for at tjekke om der er gevinst. Med den nye elektroniske ble kan man få besked via app, når bleen trænger til at blive skiftet.

Den elektroniske ble er udviklet for at gøre livet nemmere for både baby og forældre. Indersiden på bleen kan skiftes som man kender det fra normale bleer, mens den ydre side er elektronisk. Denne del af bleen har indbygget bluetooth, så bleen kan kobles til smartphone og betjenes via app. Fra appen kommer der push notifikationer, der varierer alt efter om det er nr. 1 eller 2 baby har leveret. Appen vil løbende komme med advarsler, hvis ikke bleen skiftes.

Vi har ventet i spænding på at lancere den elektroniske ble. Vi er sikker på at den vil gøre livet nemmere for både babyer og forældre” Udtaler Rolf Hansen, der ejer siden Startpakke.com, hvorfra man snart vil kunne købe den elektroniske ble. Prisen på bleen kommer til at koste omkring 2.000 kr.

Den elektroniske ble måler babys vitaminoptag

Bleen kan dog mere end blot at konstatere om den er fyldt. I den er der også indsat en chip, der kan måle hvilke vitaminer baby har optaget fra maden. En smart måde at holde styr på om børnene får det de skal. Ligeledes kan chippen give direkte til besked til appen, hvis der er tilfælde af luft i maven, som kan være smertefuldt og ubehageligt for baby.

Kan gøre en stor forskel i landets vuggestuer

Med den store effektivisering, og mange besparelser i landets institutioner, har den elektroniske ble potentiale til at ændre dagligdagen i dagplejer og vuggestuer. Hvis bleen indføres som standard, er det slut med røde numser og våde bleer. De ansatte behøver heller ikke længere undre sig over hvorfra lugten kommer, men kan i stedet blot få svaret på direkte på deres telefon.

Læs også:   Opstart på grød - Hvordan og hvor meget?

Planen er at den elektroniske ble kommer online på Startpakke.com i løbet af foråret.