Skal dit barn i kostbørnehave?

I løbet af de følgende år vil kostbørnehaver være for alle, ligesom vi kender det med de almindelige institutioner i dag. Forskellen er bare, at de ikke lukker klokken 17 og børnene kan blive der hele ugen.

Forslaget har mødt primært positiv respons hos både regeringen og arbejdsgivere.

Forældrene får med de nye børnehaver større mulighed for at samle overskud i løbet af ugen, nu hvor de ikke skal hente deres børn hver dag. Til gengæld kan de arbejde sent hver dag uden at føle dårlig samvittighed overfor de små.

Normeringerne i kostbørnehaverne bliver nemlig bedre end i institutionerne, som vi kender dem i dag. Der bliver derfor tid til omsorg og leg, hvilket er noget helt nyt for børnene.

Børnene vinder mere nærvær

De høje normeringer betyder at der nu altid vil være en voksen på stuen, som børnene kan søge tryghed hos.

Prisen for en kostbørnehave kommer til at ligge på omkring det dobbelte af prisen på en almindelige børnehaveplads. Til gengæld kan udgiften trækkes fra i SKAT, så løsningen bliver attraktiv for flere familier.

Læs også:   5 gode tips, hvis din baby har kolik