Den gode aflevering: Børnehaven

Indholdsfortegnelse

Overgangen fra vuggestue til børnehave kan godt være svær. Nomeringen ændrer sig og pludselig er barnet igen den mindste, hvor barnet i vuggestuen var ældst. Vi guider dig til den bedste indkøring i børnehaven.

Du har måske tydeligt kunne mærke, at dit barn har været klar til skiftet til børnehaven ellers er alderen bare så det er tid til skiftet. Lige meget hvad, så er det en omvæltning for både barn og forældre, når det skifter til børnehave. Og dette gælder både når barnet går i et integreret børnehus eller skal et helt nyt sted hen.

Indkøring af forældre i børnehaven

Det er ikke kun dit barn der starter i børnehave, det gør du også selv. For rammerne omkring at gå i institution ændrer sig fra at gå i vuggestue til børnehave. Du vil opleve at pædagogerne og børnene i børnehaven er langt mere aktive end i vuggestuen – forstået på den måde, at der er færre pædagoger til det enkelte barn og der er meget mere plads til at løbe rundt og lege, da børnene ikke på samme måde skal tage hensyn til helt små børn.

Det mest primære ved en indkøring, som du muligvis har glemt fra indkøring i dagpleje/vuggestue, er at I som forældre skal være trygge ved stedet og udtrykke tryghed overfor Jeres barn. Børn afspejler sig nemlig i deres forældre. Så nu gladere og mere tryg i er ved situationen, det samme bliver Jeres barn.

Væn Jer til pædagogerne, til institutionen og tal med pædagogerne, hvis I har det mindste spørgsmål eller bare har lyst til at snakke lidt om det hele.

Læs også:   Motorik legetøj til børn

Husk at dit toneleje og dine ord er afgørende for dit barns dag – i hvert fald start på dagen. Så hvis du får sagt ting som: “det er snart weekend/fredag, så skal vi være hjemme” eller “jeg kommer tidligt og henter dig”, vil du komme til at udtrykke overfor barnet, at det er synd at de skal være der og at du vil skynde dig at hente tidligt, så barnet kan blive befriet fra stedet.

Husk aldrig at gå fra barnet uden at sige farvel, selvom det nogle gange kan virke som en god ide – især hvis barnet altid græder, men for en gangs skyld bare har sat sig for at lege. Hvis I ikke får sagt farvel skaber dette stor utryghed hos barnet, fordi mor og far pludselig bare forsvinder. Dette kan forværre og forlænge indkøringen.

Indkøring af barnet i børnehaven

Et barn der starter et helt nyt sted i børnehave, bør have 2-3 dages indkøring. Et barn der går fra vuggestue til børnehave i et integreret børnehus, vil ikke på samme måde have brug for indkøring. Det kan dog være hyggeligt at sætte en enkelt dag af, hvor du kan få lov til at se børnehaven sammen med dit barn – og endnu bedre, få dit barn til at vise dig rundt. For de har med garanti været på besøg i børnehaven før deres opstart og dermed vil de kunne vise dig, deres vigtigste punkter i børnehaven. Du kan efterfølgende altid spørge pædagogerne om mere praktiske ting. Overgangen fra vuggestue til børnehave kan være rigtig hårdt for dit barn, som hvis du starter på en ny arbejdsplads. Der er meget at bearbejde. Så derfor kan det være en ide at give barnet kortere dage i starten, så barnet bedre kan nå at bearbejde de nye indtryk.

Læs også:   Rejse under graviditet - Gode råd til flyveturen som gravid

Børnehave betyder mere selvstændighed

Børnehaven er skridtet inden skole. Der er ikke længere noget der hedder børnehaveklasse, hvor børnene leger løs. Nu starter man i 0.klasse og skal derfor have tillært sig, hvordan man agerer i skolen allerede inden skolestart.

Dette betyder også, at der ikke vil være lige så mange voksne pr. barn som i vuggestuen. Dette kan godt skræmme mange forældre og alt efter husets indretning, kan det også blive uoverskueligt at skulle aflevere sit barn. Sæt derfor god tid af til at aflevere dit barn. Også så barnet selv kan lære at tage overtøjet af og komme på plads, inden du tager afsted. Husk at i skolen vil der på ingen måde være samme mængde voksne til stede og dit barn skal derfor have tillært sig, at være meget mere selvstændig.

Når du skal aflevere dit barn i børnehaven er der ting du kan gøre, uden at du nødvendigvis skal aflevere dit barn over i en anden voksens arme:

  • Hjælp dit barn igang med en leg: enten kan du gøre det sammen med barnets bedste ven eller med nogle andre børn. Du kan også sagtens vise noget legetøj frem, som barnet helt selv kan sidde og lege med.
  • Vær selv rolig og glad: dit kropssprog smitter af på dit barn. Så viser du frustration over manglende pædagoger, for meget gråd eller at have alt for travlt, så vil dit barn få en ide af utryghed og dermed bliver det en meget værre morgen og dermed en dårlig aflevering.

Det er okay som forældre at græde efter en rigtig dårlig aflevering, for alle afleveringer vil ikke være glæde og solskin, men husk først at græde, når du sidder alene ude i bilen og har afleveret.

Læs også:   Hjælp - jeg skal være far apps!

En anden vigtig ting at huske, som er med til at gøre afleveringen bedre, er at lade barnet selv gå. Det er din guldklump og derfor er det oftest meget hyggeligt at bære barnet. Men ved at bære barnet i institution vil du skabe en mere “jeg er ikke klar” situation. Hvorimod når barnet selv er gående, så er barnets krop selv i gang og klar til at modtage dagens nye indtryk.

Husk altid at have en god dialog med pædagogerne, hvis I oplever at afleveringen generelt er en svær ting. De kan hjælpe med at omvende denne dårlige vane bliver lavet om til en god vane.

Vi håber at disse råd kan være med til at hjælpe Jer til en bedre aflevering i børnehaven.