Ifølge en undersøgelse offentliggjort på BBC.com bliver flest børn født om natten mellem kl. 01 og 07. Tidspunktet hvor allerflest babyer kommer til verden er kl. 04 om morgenen.

Tallene siger noget om de spontane fødsler. Det vil sige fødsler, der ikke er sat i gang eller er planlagte kejsersnit. Et planlagt kejsersni vil altid foregå i dagtimerne inden for lægernes normale arbejdstid. Men de naturlige fødsler foregår altså oftest om natten.

Hvorfor fødes babyer mellem 01 og 07?

Der kan være flere grunde til at babyerne vælger at sige hej til verden om natten. Rent biologisk giver det mening, at børnene kommer om natten. Vores forfædre levede nemlig under forhold, der på flere måder gjorde natten til et bedre tidspunkt at føde babyer. Dels gav det kvinderne mere beskyttelse, at veerne kom om natten, hvor familien var samlet. Og dels gav det efter fødslen mere tid til amning, hvilket gør barnet stærkere og mere levedygtigt. I dag lurer der ikke farer i form af vilde dyr, men vores kroppe er på mange måder stadig indrettet derefter.

En anden grund kunne være at veerne kommer om natten fordi kroppen slapper af. Der er endnu ingen der præcis ved hvad der er afgørende, når en naturlig fødsel går i gang.

Det kan vi bruge informationen til

Udover at det måske forklarer en del af hvorfor dit barn kom til verden om natten, så kan informationen bruges til at planlægge jordemødres arbejdstid, samt forberede de højgrade på den forestående fødsel.

Graviditet uge for uge

En graviditet er en fantastisk rejse. Her kan du følge hele udviklingen fra et lille æg til et fuldbårent barn.