Det er dejligt, når ens lille baby finder ro og trøst ved sin sut. Men der kommer et tidspunkt, hvor man overvejer, om det er ved at være tid til at vænne barnet af med sutten.

Her på siden kan du læse om, hvornår det er tid til at smide sutten, og hvordan du kan gribe det an – især hvis dit barn er meget glad for sin sut.

Sisällysluettelo

Hvornår skal man afvænne barnet sin sut?

På grund af suttebid anbefales det at barnet er vænnet fra sin sut senest mellem 3 og 3,5 år. Af hensyn til mundmotorik og sprog er det en god ide allerede fra start at minimere brugen af sutten, til når barnet sover eller er ked af det. Nu hvor det er på plads, så ved de fleste forældre godt, at dette er meget nemmere sagt end det er gjort. Dette leder os videre til næste afsnit.

Er dit barn meget glad for sutten?

Mange børn er utrolig glade for deres sut, og det kan være sin sag at få den væk fra dem. Faktisk bliver det kun svære jo ældre barnet bliver, da han eller hun verbalt kan udtrykke sit tydelige ønske om få sutten. Her må man derfor tage sine bedste pædagogiske metoder i brug, så det bliver en god oplevelse for barn og voksen.

Pas på med at forcere et suttestop

Lidt ligesom med blestop, så er det eb god ide at have barnet med om bord på projektet. Hvis barnet bliver tvunget, og oplever et stort savn efter sin sut, kan barnet føle sig svigtet og at det ikke bliver hørt.

Lue myös:   Bedste gåvogn til baby - Gåvogn hvornår og hvilken

Fravænne et 3 årigt barn fra brug af sut – Sådan gør du!

Når du har besluttet, at sutten skal væk, så er det en god ide at gøre det i en ferie eller i forlænget weekend. Barnet vil uden tvivl reagere på at sutten er væk, måske med gråd og dårlig søvn. Sørg derfor for at du har overskud til at give dit barn ekstra støtte.

Kold tyrker eller afvænning?

Om det bliver en kold tyrker eller afvænning, er helt op til jer og jeres barn. Det må være en individuel vurdering. Det mest almindelige er nok at starte med at begrænse brugen til nat, og herefter skære dem helt væk.

Sidst men ikke mindst… Husk, at ingen børn møder op på første skoledag med en sut i munden!

Hvorfor stoppe med sut?

Her er der 3 gode grunde til at sige farvel til den kære sut.

Sut og sproglig udvikling

Når sutten er i munden er det selvsagt svært at tale ordentligt. Netop omkring 2 – 3 år er barnets sprog i meget hurtig udvikling, og det er derfor en god ide at begrænse eller helt stoppe brugen af sut i denne periode, og ihvertfald arbejde mod at komme helt af med den, både derhjemme og i vuggestue.

Suttebid

For længe og for meget brug af sut giver barnet suttebid. Et suttebid er når tænderne simpelthen former sig efter sutten. Det ses især på fortænderne, der kan sætte sig skråt og pege ud af. Her må man rådføre sig med sin tandlæge, og finde ud af om der er grund til bekymring. Det gode er at børns mælketænder rigtig hurtigt kan rette sig tilbage til normal tandstilling, når de ikke længere bruger sut.

Lue myös:   Lastenrattaiden aloituspaketti | Säästä paljon ostamalla aloituspaketti!

Sutten passiviserer barnet

Når barnet sutter på sin sut, slapper det af, og lukker sig måske lidt inde i sig selv. Det er ikke så hensigtsmæssigt i situationer, hvor barnet skal lege og udvikle sig. For eksempel i børnehaven. Desuden er det med til at holde barnet i en slags “baby-rolle” – også set fra andre andre jævnaldrendes synspunkt. Overvej derfor om sutten skal helt væk, inden barnet starter i børnehave.

Hvad gør man med de sidste sutter?

Hvis dit barn er over 3 år kan I have en snak omkring at erstatte sutten med en hyggelig trøstebamse eller måske et stykke legetøj, hvis dit barn ønsker det. Dit barn kan gå med ned i en butik og aflevere sine sutter, og i stedet vælge en bamse.

Det kan være nemmere for nogen børn at håndtere, at de ikke længere bruger sut, hvis de ved hvor sutten er, eller de måske har fået noget andet i stedet for. Der er flere ideer til at komme af med sutten på en god måde:

  • Hænge sutten på et suttetræ. Der findes suttetræer i hele landet i forskellige parker og lignende
  • Give sutten til en ekspedient i en legetøjbutik, i bytte for en gave eller en bamse
  • Sende sutterne til julemanden (han har faktisk en adresse på Grønland)
  • Aflevere sutterne i en genbrugsbutik