Lapset ja suru

Det sker i de fleste familier, at man på et eller andet tidspunkt mister nogen tæt på. En ting er at håndtere sin egen sorg, noget andet er at skulle håndtere børnenes sorg samtidig. Her giver vi dig lidt gode råd til at arbejde med børns sorg, i alderen 0-6 år, når de mister en tæt på.

De færreste familier får talt om døden, hvis der ikke er livstruende sygdomme inde i billedet. Vi ved godt, at det kan slutte pludseligt for os alle, men det taler vi helst ikke med børn om.

Hvad så, når døden pludselig bliver en del af hverdagen?

Det kan ske når som helst og hvor som helst – heldigvis ved vi ikke selv hvornår vi skal dø eller andre skal dø. Men når vi så pludselig mister en, kan det være svært at vide, hvordan man skal håndtere det overfor ens egne børn.

Hvis I derhjemme har prøvet at miste et kæledyr, så har I muligvis talt om døden med jeres børn. Så der har de måske lært, at hamsteren nu er blevet gravet ned i jorden i haven og er kommet i hamster-himlen eller hvordan det nu er blevet fortalt.

Det er dog sværere, når du selv er i stor sorg, at skulle fortælle et barn om døden og fortælle at barnet aldrig mere kommer til at se morfar igen. Vi vil gerne hjælpe Jer lidt på vej i den svære tid, så dine mindste børn kommer bedst muligt igennem den svære tid og hvordan du bedst taler med barnet.

En genkendelig hverdag

Noget der har skabt tryghed hos barnet, lige siden det blev født, er genkendelighed. Det vil sige at hverdagens rutiner forbliver nogenlunde ens. Det er trygt at vide, hvad der kommer til at ske. At man står op om morgenen, kommer i institution, bliver hentet, skal have aftensmad og i seng – i grove træk. Hvis vi undviger for meget fra de faste rutiner, kan det skabe nervøsitet hos barnet.

I denne genkendelighed har barnets institution en stor betydning for barnets videre udvikling og trivsel. De kan tilbyde god støtte og omsorg. Derfor er det vigtigt, at man som forældre til barnet, informerer institutionen om dødsfaldet, så de er mere forberedte på at kunne hjælpe og agere overfor barnet.

Skab tryghed med ærlighed og åbenhed

Børn bliver ikke mere trygge ved ikke at vide noget, det skaber derimod en utryghed. Så husk at tale med dit barn omkring jeres tab, savn og følelser. Det kan også hjælpe barnet med at få styr på sine egne følelser.

I skaber tryghed ved at være ærlige, til en vis grænse. Sig blandt andet “død” i stedet for “gået bort” eller “sovet stille ind”, da de to sidste udtryk kan give utryghed for barnet – for hvor er personen gået hen og hvornår kommer personen tilbage? Og “sovet stille ind” kan give barnet en frygt for at sove eller at andre falder i søvn.

Samtidig har barnet ikke brug for at høre at den afdøde skal brændes, da dette kan være meget diffust – for hvad betyder at blive brændt? Barnet vil muligvis tænke på at brænde sig på noget, at det gør ondt. Men du kan sagtens fortælle barnet, at den afdøde skal begraves og så kan I tage sammen ud og besøge graven med blomster, tegninger, perleplader eller hvad barnet nu har lyst til at lave.

Hvis dit barn begynder at udvise frygt for at blive forladt, enten når det bliver afleveret i institution eller hvis du går hjemmefra, kan det være godt at finde et trygt element. Det kan eventuelt være en bamse, som nu bliver en trofast følgesvend. Bamsen kan dermed blive den tryghed som barnet har brug for, for ikke at føle sig helt forladt. Bamsen skal dermed have lov til at komme med i dagpleje, vuggestue eller børnehave og må ikke blive taget fra barnet. Ønsker barnet derimod at lade bamsen blive hjemme eller ikke at have det hos sig konstant, så lad barnet følge sin egen rytme.

Behold minderne

Det kan være svært for børn i alderen 0-6 år, at huske de personer der er gået bort. Derfor kan det være en rigtig god ide, at lave en mindebog omkring personen. På denne måde vil barnet alene eller i sammen kunne sætte jer sammen og se på billederne. Barnet kan også sagtens være med inde over at lave bogen, da det kan åbne op for nogle spørgsmål hos børnene – især dem i alderen 3-6 år, der forstår lidt mere.

En god måde at åbne op og få talt omkring den der er gået bort, er ved at lade barnet tegne. Barnet kan enten tegne en tegning til den afdøde ellers kan det være en tegning af hvor de tror den afdøde er. Dette kan åbne op for nogle spørgsmål hos barnet, som måske får lyst til at tale om det ellers kan det være, at tale ikke er nødvendigt for barnet.

Husk at det der er rigtig for én familie, ikke nødvendigvis er rigtig for den næste. Derfor er det vigtigt at fortælle, at dette er gode råd. Men læs Jeres egen familie og børn, for at vide, hvad der er bedst for Jer.

Hvis du har brug for støtte eller dit barn har, så er det muligt at ringe til sorglinjen – klik her for at komme ind til børn, unge og sorgs kontaktinformationer. Du kan også vælge at sende en besked til dem og derefter vil du blive ringet op af en af deres psykologer.