Vanhemmat, joilla on haasteita
At blive og være forældre er til tider benhårdt arbejde. Det kan de fleste mødre, og forældre i det hele taget, vist blive enige om. Nogen forældre har endda oven i det hele nogen personlige udfordringer, de skal kæmpe med.
Noget, som alle andre ikke har. Er du mor eller far med angst, depression, handicap eller noget helt andet, så kan du helt sikkert genkende de frustrerende følelser, der kan bringe. Men også hvordan små sejre i hverdagen kan føles som om du er på toppen af verden.
Læs med her, hvis du vil læse om hvordan morlivet kan være, når der er udfordringer i livet som forældre.
Stort set alle forældre vil før eller siden støde på personlige udfordringer i livet, som vil påvirke deres måde at være forældre på. Det kan være psykiske udfordringer som stress, angst, depression men også fysiske ting såsom en ulykke, et handicap eller en nær i familien rammes af alvorlig sygdom, og skal igennem for eksempel et kræftforløb.
Lige meget hvilken udfordring du rammes af som forældre, så vil det unægtelig påvirke din børn. Det er en del af at være barn, at man på tidspunkter mødes med den barske virkelighed. Barnet har brug for at blive inkluderet og støttet igennem hele processen. Læs også om, hvordan du håndterer det overfor dine børn, hvis i pludselig mister en nær i familien.
Sisällysluettelo
Dit barn reagerer
Hvis I ikke får talt om hvorfor mor eller far pludselig ikke er sig selv, eller barnet i det hele taget er påvirket af at det hele er anderledes lige nu, så kan han eller hun reagere på forskellige måder. Dette er godt at have i baghovedet, så du måske kan bære lidt mere over med barnet, end du ellers ville have gjort.
Typiske tegn på et barns reaktioner:
- Klage over ondt i maven eller hovedet
- Være bange for ting, som barnet normalt ikke er bange for
- Svært ved at koncentrere sig
- Gøre et nummer ud af at vise, de har det fint
- Begynde at tisse i bukserne, selvom barnet ellers normalt er renlig
- Være mere “klistret” – have behov for nær kontakt hele tiden, vil ikke slippe mor og far
- Barnet bliver mere indadvendt eller omvendt mere udafreagerende
Læs også vores artikel om Børn og Sorg, og hvordan du kan støtte dit barn i at håndtere det at miste en kær.
Tal sammen – men på barnets præmisser
Hvis ikke børnene får noget af vide, om det der foregår, så vil de ofte begynde at strikke deres egne forklaringer sammen. Og desværre vil det ofte ende med, at barnet selv påtager sig skylden.
Derfor er det enormt vigtigt at tale med barnet omkring de ting, du eller I som forældre gennemgår lige nu. Men husk dog altid at tale om det store emne på barnets præmisser. Det hele skal foregå på et niveau, hvor barnet kan være med i forhold til hans eller hendes alder.
Det kan være svært at tage hul på en så alvorlig snak. Så det er en god ide at holde det på et afslappet og uformelt niveau. På den måde bliver det nemmere for begge parter.
Ideer til hvordan du kan forklare situationen til dit barn:
- Sige at far er flad på batterierne i øjeblikket, fordi han er påvirket af psykisk sygdom
- Mor døjer med X eller Y, så hun kan godt være mere vred, bekymret, ked af det eller bange i øjeblikket.
- Det kan være svært for far at høre efter i øjeblikket, og overholde aftaler, da hans sygdom driller ham
- Der er en anden voksen (læge, psykiater el. psykolog), der hjælper mor, så hun bliver glad igen
Kilde: Psykiatrifondon
Tal med barnet om kræft eller anden alvorlig sygdom i familien
Ligesom med psykisk sygdom er det enormt vigtigt at tale med barnet om det at mor, far eller en anden nær er syg i øjeblikket. At lyve om det eller tie det ihjel kan i sidste ende stille barnet i en værre situation, da de ender med at bebrejde sig selv at tingene er som de er.
Men hvornår er så det helt rette tidspunkt at starte den her svære samtale? Sandheden er, at der ikke er noget perfekt tidspunkt. Børn er ikke som voksne. De kan ikke sætte sig selv i en sindstilstand, hvor de er klar til at tage imod dårlige nyheder, eller hvor de er klar til at åbne op om det svære.
Du må derfor gribe de stunder der er. Det kan være når I følges hjem fra børnehave, eller måske lige inden barnet falder i søvn, at de store spørgsmål kommer. Og så må du være klar til at svare og snakke med barnet om det, så godt du kan. Hvis ikke disse situationer kommer, så må du selv opsøge dem og skabe dem.
Læs videre og find ud af, hvordan du selv starter en svær samtale.
Måske er det ikke dig, dit barn skal tale med
På grund af skyldfølelse og ansvar overfor dig som forældre, kan det være svært for dit barn at fortælle at han eller hun ikke har det godt. Som regel vil børn i svære situationer gerne vise, at de har det godt.
Så vær ikke tilbageholdende overfor at lade andre snakke med dit barn om sygdommen i hjemmet. Måske kan moster, onkel eller klasselæreren nemmere få ham eller hende til at åbne op.
Sådan starter du den svære snak
Kræftens Bekæmpelse fortæller om en metode, der gør det nemmere at komme tale med barnet om sygdom og død. Først og fremmest skal du fortælle om dine fortolkninger af barnets væremåde og humør. Det er nemlig meget nemmere for børn at forholde sig til dine fortolkninger er rigtige eller forkerte, end det er for dem selv at formulere dem til at starte med.
Fortæl barnet, hvad du ser og tænker:
“Jeg har lagt mærke til, at du ikke har lyst til at gå til fodbold mere, og jeg tror det er fordi du er ked af far er syg. Hvad tænker du om det jeg siger?”
Anerkend barnets følelser:
Vær opmærksom på, at barnets følelser ikke er forkerte. I behøver ikke at prøve at komme væk fra de følelser, men blot anerkende, at de er der. Det kan du gøre ved at sige:
“Jeg kan godt forstå, at du har det sådan. Det er helt almindeligt, at du reagerer.”
Sidst men ikke mindst skal du prøve at åbne nye muligheder for barnet. Når du har trøstet og lyttet er det en god ide at fokusere på hvordan det hele kan blive bedre igen. Støt barnet til at komme med konkrete forslag.
“Hvad kan du gøre for at du får det bedre?”
Kom eventuelt med forslag til hvad barnet mon kunne tænke sig og spørg ind til om barnet synes det lyder som en god ide.
