Vauvan ensimmäinen joulu

Sisällysluettelo

Mange mennesker og et lille væsen, der ikke forstår hvad jul er. Store sammenkomster med familien i juletiden kan give de fleste nybagte forældre sved på panden. Her får du råd til hvordan du kommer igennem julen, så den bliver en god oplevelse for alle.  

Her får du nemme og brugbare tips, som kan være med til at gøre jeres første jul med baby langt mere behagelig. Vi har spurgt Helen Lyng Hansen til råds. Hun er sundhedsplejerske og står bag siden Netsundhedsplejerske.dk. Sammen med hende kan vi hjælpe jer, så I kan gå julen mere roligt i møde. 

En hel ny måde, at fejre jul på

I har fået en baby og dette er måske den første i familien. Nu skal I alle samles og holde jul sammen. Der er stor glæde, for det er den første jul med guldklumpen. Alle i familien er spændt på nu igen at have en lille baby med til juleaften. Men hvordan holder man så lige jul med et barn på 0-12 måneder? 

Julen fra en babys synspunkt

Det lille barn på 0-12 måneder kan ikke på samme måde give udtryk for dets begejstring for julen, som et barn på 2 år og opefter. Jo ældre barnet bliver, jo mere vil det kunne huske julen fra sidste år og mindes alle de store ting, som juletræ, julemand, gaver og sang. Derfor vil du kunne se en udvikling i, hvordan barnet reagerer på en ting som jul. 

Men selvom det lille barn ikke giver direkte udtryk for sin begejstring, så indtager det alligevel julen råt. “Det er begrænset, hvor meget et barn under 1 år forstår af julen, men det betyder ikke, at det ikke stadig er en stor oplevelse for barnet. Det lille barn oplever verden med alle sine sanser – det ser, hører, mærker, dufter, smager og fornemmer… og julen kan være et bombardement af sansestimuli.” fortæller Helen Lyng Hansen. 

Det vigtigste man skal huske er at stresse af og hygge sig.

Barnet spejler sig i sine forældre, og jo mere rolige mor og far er, jo mere vi hygger os, nyder det hele og tager tingene stille og roligt – jo mere rolig og glad vil baby ofte også være.” fortæller Helen Lyng Hansen

Så på denne måde vil barnet opleve juleaften som en behagelig oplevelse, selvom intet er helt som det plejer. 

Planlæg julemiddagen på ny

Hvis du har et barn på under 6 måneder, så vil barnet typisk ikke sidde med til bords, da det endnu er for lille til at sidde i en højstol og spise almindelig mad. Så her vil der kunne komme tidspunkter, hvor mor eller far skal gå lidt væk fra det hele, for at kunne give en flaske eller amme. 

Lue myös:   Paras sänky huonolle selälle | Parhaat sängyt, jos sinulla on huono selkä

Julen er nu ikke længere kun de voksnes fest, men bør planlægges mere efter børnene. “Derfor er det vigtigt, at man forsøger at tilrettelægge middagen på et tidspunkt, som passer med barnets normale spisetid, så det netop bliver for hele familien og ikke kun for de voksne.” fortæller Helen Lyng Hansen. På denne måde kan alle være samlet og nyde stemningen om bordet. 

Men selvom hele familien er samlet om julebordet, så betyder det ikke, at barnet skal være det, mener Helen Lyng Hansen: “Hvis middagen trækker ud i timer, vil barnet naturligvis have behov for at komme væk fra bordet, brug for at lege, tumle på gulvet osv. Her vil det være rigtig godt, hvis barnet kan være i nærheden, så mor og far stadig kan være med ved bordet, selvom barnet leger på gulvet.

Når juleaften fortsætter ud på de små timer

Før der var små børn i familien, der er der sikkert familier, der kan fortælle om juleaftener, der har strukket sig helt ud på natten. Men dette ændrer sig også, medmindre at der er mulighed for at putte børnene og selv overnatte, der hvor der bliver holdt juleaften. 

Det lille barn forstår ikke, at man nogle dage kan få lov til at blive længe oppe og holde weekend, jul eller noget tredje. Det gælder om at fastholde den sædvanlige rytme, også selvom vi som voksne syntes det kunne være hyggeligt med lidt flere vågne timer med vores barn. Helen Lyng Hansen tilføjer hertil at “sengetiden [skal] helst håndteres, som man plejer og til samme tid, som man plejer – genkendelighed giver tryghed og tryghed er vigtigt for at sove godt.”

Alle vil kysse baby

Der er ikke noget mere fantastisk end en baby – om den så er nyfødt, 6 måneder eller 1 år. Børn er skønne og der kommer lidt ekstra glitter på dem, når det er jul. 

Alle vil gerne have kontakt med det lille barn og barnet kan hurtig ende med at gå fra arm til arm – også hos familiemedlemmer det aldrig har mødt. Dette kan godt være overvældende for et lille barn, selvom barnet udadtil virker roligt. 

Lue myös:   Keittiökonetesti 2018 | Mikä keittiökone on paras testissä?

Det kan være en rigtig god idé, at man forsøger at minimere alle de indtryk, som barnet udsættes for. At man f.eks. begrænser antallet af familiebesøg, eller lader barnet være på skødet af mor eller far, og ikke lader barnet gå fra arm til arm, selvom alle gerne vil holde.” fortæller Helen Lyng Hansen. 

På denne måde forhindrer du mest muligt at barnet bliver overstimuleret og I ender med en frustreret og ked baby, der hverken vil sove eller noget andet. 

Skal guldklumpen have lidt konfekt? 

Langt de fleste bedsteforældre nyder at kunne forkæle deres børnebørn og det er meget i danskernes sind, at hygge betyder mad. Så selvfølgelig skal guldklumpen på 10 måneder da have konfekt og andre gode julesager. Eller skal han?

Her skal du som forælder være opmærksom på, at der er visse ting som barnet ikke bør tilbydes og andre ting skal der begrænsninger på. Vær blandt andet opmærksom på sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring kanel, rosiner og hele nødder. Store mænger af dette kan udgøre en fare for babyer under 1 år.

Det kan være en god idé med alternativer til slikskåle og konfekt. Det kan være mandariner, appelsiner, melon eller anden frugt. Til de yngste børn er det vigtigt med bløde frugtbåde, som barnet kan sidde og sutte og gumle på, og her kan f.eks. appelsinbåde være en idé.

Kommuniker med hinanden

Kommunikation er den bedste vej frem, især når man har med en baby at gøre. Alle har en ide om, hvordan drømmescenariet for juleaften skal være. Derfor er det vigtig at alle får talt sammen. Her uddyber Helen Lyng Hansen:

Generelt vil jeg sige, at det kan være en rigtig god idé, at man forventningsafstemmer før hele familien er samlet i juledagene – det er en god idé, at man aftaler, hvad der skal ske, taler om barnets rytme og spisetider, og drøfter de forventninger, man hver især har. Når hele familien er samlet i julen, så er det vigtigt, at man har forståelse for hinanden hver især – både forældrene, det lille barn, bedsteforældrene, værtinden som står med maden osv. Det er vigtigt, at man taler sammen om, hvad man hver især forestiller sig skal ske, og det bliver ofte en hyggeligere jul for alle, hvis man formår at have en god dialog om, hvad der skal ske, hvornår, hvordan og hvorfor.

Lue myös:   Musta perjantai valkoiset tavarat | Osta valkoisia tavaroita Black Friday erikoistarjoukset

Ved at kommunikere om jeres forventninger, vil I som forælder også kunne gå julen mere afslappet i møde. Dette vil også hjælpe på, at jeres baby kan afspejle sig i mere afslappede forældre og derfor selv blive mere rolig.

Helen Lyng Hansens bedste råd til en god juleaften

Der er mange små gode råd, som alle er værd at tage med sig baghovedet. Men vi har her hos Startpakke.com taget dette råd til os, som nu sidder fast i baghovedet. Vi ønsker alle at få en god juleaften, hvor børnene ikke er overstimulerede, trætte og hysteriske. Dette råd kan tages med hos alle småbørnsfamilier, helt op til børnene er omkring skolealderen:

Det er en god idé, hvis man kan forsøge at lade barnet rytme følge det normale, så barnet har faste spisetider, faste tidspunkter for leg og aktivitet og faste sovetidspunkter. Jo mere ens barnets rytme er, jo mere overskud vil barnet ofte have – og hvis barnet får sovet, som det plejer, så vil det ofte have mere overskud til at opleve og kapere alle de stimuli, som følger med julens fester.” – Helen Lyng Hansen

Denne jul er kun den første

Julen i år bliver en af mange, så til næste år er din baby en tumling og meget mere bevidst. Der kan bedsteforældrene meget bedre hjælpe baby med at åbne pakker. Ikke mindst fordi baby på det tidspunkt er meget mere bevidst om, hvad det er at åbne en gave. 

Men så længe børnene er små, vil det være en god ide at holde jul på børnenes præmisser. Så sørg for, at julemaden ikke først står på bordet klokken 19.00 og gaverne først skal åbnes klokken 21. Børnene skal tids nok blive store, så I kan gå tilbage til at holde jul som førhen. Nyd tiden med små børn. 

En ting I kan være sikre på, er at julen aldrig kommer til at blive det samme som før. Et barn giver julen et andet fokus – et fokus der vægter barnets glæde højere end noget andet. At se juleglæden i barnets øjne, er noget der bringer smil og lykke. Hvert år bliver anderledes, fordi der læres noget nyt hele tiden.