Pas på hovedet - brug cykelhjelm

En cykelhjelm mindsker risikoen for alvorlige hovedskader, hvis du er uheldig og styrter på cyklen. Derfor anbefaler Rådet for Sikker Trafik, at du kører med cykelhjelm.

Flere hjelme, færre hovedskader

Pas på hovedet - brug cykelhjelm: Flere hjelme, færre hovedskader

Hvert år ender mange cyklister på skadestuen, fordi de har slået hovedet.

Kørte alle med cykelhjelm, kunne mange af skaderne være undgået.

Heldigvis kører flere og flere danskere med cykelhjelm, og det kan ses i statistikken. Siden 2004 er hjembrugen steget kraftigt, samtidig med at andelen af hovedskader blandt de alvorligt tilskadekomne cyklister er faldet.

Sådan skal cykelhjelmen sidde:

Pas på hovedet - brug cykelhjelm: Sådan skal cykelhjelmen sidde:
  • Hjelmen skal være rar at have på og passe til dit hoved. Selvom du har lyst til at vælge en smart model, så prøv alligevel nogle forskellige.
  • Jo mere behagelig hjelmen er, jo større er sandsynligheden for, at du tager den på hver dag. Synes du samtidig den er pæn, er chancen endnu større.
  • Din hjelm skal sidde nærmest vandret på hovedet. Der skal være omkring to cm fra øjenbrynet til hjelmens forkant.
  • Remmene skal være stramme, så hjelmen sidder godt fast, med det skal stadig være rart at have hjelmen på.
  • Gør det til en vane at tjekke remmene en gang om ugen – også på dit barns cykelhjelm.
  • Dit barn skal have en ny cykelhjelm, når den gamle ikke længere dækker panden og resten af hovedet tilstrækkeligt.

Flere og flere bruger cykelhjelm

Pas på hovedet - brug cykelhjelm: Flere og flere bruger cykelhjelm

Der har været en klar opadgående tendens for hjelmbrugen siden 2004. Det gælder både for skoletrafik og bytrafik. I løbet af de 13 år, hvor Rådet for Sikker Trafik har gennemført cykelhjelmstællinger, er hjelmbrugen steget fra 6 % til 35 % i bytrafik og fra 33 % til 68 % i skoletrafik.

Den positive udvikling fra 2008 til 2010 kom samtidigt med, at udbuddet af cykelhjelme ændrede sig, herunder at skaterhjelmene blev mere udbredt.

Fra 2010 til 2014 stagnerede den tidligere opadgående tendens, men i 2015 og særligt i 2016 er cykelhjelmsbrugen atter steget markant.

De yngste børn er bedst til at bruge hjelm

Pas på hovedet - brug cykelhjelm: De yngste børn er bedst til at bruge hjelm

Jo ældre børnene bliver, jo større er risikoen for, at de smider hjelmen.

Hjelmbrugen er højest for de yngste mellem 6-9 år med 87 % og lavest for de ældste over 12 år med 41 %. Tallene og grafernes udvikling indikerer kraftigt, at skolebørnene bruger hjelmen, når de er små, men at en del smider hjelmen i takt med, at de bliver ældre.

For eksempel brugte 41 % af de 14-årige hjelm i 2016. Disse skolebørn var 11 år i 2013, og da brugte ca. 64 % hjelm. Tilbage i 2009 var denne årgang 7 år, hvor omkring 80 % af dem kørte med hjelm.

Hvis vi sammenligner brugen af hjelm i 2015 med 2016, ser vi en stigning i hjelmbrugen for de ældste aldersgrupper. Blandt skolebørn over 12 år er hjelmbrugen steget fra 35 % til 41 %, hvilket er en signifikant stigning.

For de 10-12 årige er hjelmbrugen steget fra 69 % til 76 %, hvilket også er signifikant. Blandt de yngste skolebørn i alderen 6-9 er brugen af hjelm derimod faldet fra 89 % til 87 %, men det er stadig en meget høj andel af den aldersgruppe der kører med hjelm.

Hjelmen gør en forskel

Pas på hovedet - brug cykelhjelm: Hjelmen gør en forskel
Hvis man ser på de alvorligt tilskadekomne cyklister, er der dobbelt så mange hovedskader (31%) blandt dem, der ikke brugte hjelm som blandt dem, der havde hjelmen på (16%).
Pas på hovedet - brug cykelhjelm: Hjelmen gør en forskel
De 20-29-årige kommer oftest til skade på cykel. Mange af dem uden hjelm. For alle aldersgrupper gælder det, at der sker flest skader uden hjelm.

Teenagere og cykelhjelm

Pas på hovedet - brug cykelhjelm: Teenagere og cykelhjelm

Det kan være noget af en udfordring at få sine børn til at bruge cykelhjelm. Især når de rammer teenageårene, kan det kræve mange og lange diskussioner.

Allerede fra 10 års alderen går det ned ad bakke i statistikken. Så vil du gerne have dine børn til at blive ved med at bruge cykelhjelm, skal du stå fast. Det mest overbevisende argument er selv at bruge cykelhjelm hver dag.

Mød Nederen Forældre på Facebook

Spænd hjelmen korrekt


Den skal hverken sidde for løst eller stramt eller for højt oppe i panden. Og hvordan er det nu med de remme ved ørerne? Se videoguiden og bliv klogere på, hvordan du spænder hjelmen helt korrekt.

Vælg en godkendt hjelm

Pas på hovedet - brug cykelhjelm: Vælg en godkendt hjelm

Cykelhjelmen skal have den rigtige størrelse, så den dækker pande, baghoved og tindinger. Se efter, om der sidder et CE-mærke i hjelmen og et EN 1078 godkendelsesmærkat. Så lever den op til europæisk standard.

Du kan godt vælge at cykle med en ski- eller skaterhjelm. De er nemlig godkendt efter samme standarder som en almindelig cykelhjelm.

Skift cykelhjelmen, hvis den får et kraftigt slag

Din cykelhjelm kan være flækket, uden du kan se det, hvis den har fået et kraftigt slag. Er hjelmen beskadiget, er den ikke sikker mere, og du må på udkig efter en ny. Overvejer du at købe en brugt cykelhjelm, så tjek den grundigt for skader. Er du i tvivl, om den er ok, så vælg en anden.

Bliv sikrere på cykel. Læs alle vores artikler om emnet

Bliv sikker i trafikken