Over 60.000 danske børn har i august taget hul på et helt nyt kapitel i deres liv. De er nemlig gået fra at være børnehavebarn til elev. Men de første år i folkeskolen er ikke altid fryd og gammen. Det er en overvældende tid for barnet, der skal finde sig til rette i nye sociale rammer, og vænne sig til nye forventninger til dem. Her får du konkrete råd til hvordan du som forældre støtter dit barn igennem de første år som skolebarn, og hvordan du håndterer de mest almindelige problematikker.

Vi har spurgt familievejleder Lola Jensen og børneforsker Stig Broström til råds.

Dit barn er ked af det, og har haft en dårlig dag: Det skal du gøre

I starten må du forvente, at dit barn er meget mere træt end normalt. Der er mange nye indtryk, som barnet skal fordøje, når han eller hun kommer hjem fra skole. Det er derfor vigtigt, at man som forældre ikke overfalder barnet med spørgsmål om, hvordan dagen har været. Det er fint at vise interesse for, hvad barnet har lavet i løbet af dagen, men lad dit barn selv komme og fortælle, når lysten er der. Gør det tydeligt overfor dit barn, at du gerne vil høre om skolen, men at der også er plads til at koble af, og lave noget andet, når I er kommet hjem fra skole og SFO. Hvis dit barn føler sig overvældet af alt det nye, så er det en god ide at skrue ned for fritidsaktiviteter og legeaftaler i en periode. Lysten og overskuddet til dette skal nok vende tilbage, når skolelivet er blevet en rutine.

Det skal du gøre, hvis dit barn er ked af det efter skole

Hvis dit barn er ked af det efter skole, skal man som forældre først og fremmest trøste sit barn, og spørge ind til hvad der er galt, men uden at gå agressivt til værks med spørgsmålene. Stig Broström understeger, at mange skolebørn i de små klasser endnu ikke kan forklare problemet præcist. Det er derfor en god ide at sige “Din storebror var også lidt ked af det i begyndelsen, men han er jo  vild med at gå i skole nu” eller noget andet lignende. Du kan også trække på dine egne erfaringer. Hvis det er et vedvarende problem, må man vurdere om det er tid til at inddrage klasselæreren i problematikken.

Dit barn har ikke nogen tætte relationer i klassen, og er ikke med i fællesskabet

Det er aldrig sjovt, hvis man har en fornemmelse af, at ens barn ikke har nogen venner eller føler sig med i fællesskabet. Men her bør man ifølge Lola Jensen først og fremmest overveje, om barnet reelt har et problem, eller om man som forældre opfatter det som et problem. Mange børn trives fint med at få lov til at iagttage fællesskabet i noget tid. Måske er de ”langsomme startere”, og det er helt okay. De tager tingene i deres eget tempo, og danner måske færre, men dybere venskaber senere i skoletiden.

Hvis dit barn reelt selv siger at han eller hun altid er udenfor, og altid får et nej af de andre børn, så kan det være en ide at støtte sit barn i at oprette legeaftaler. Det er også en god ide at inddrage klasselederen i sine bekymringer, så der kan komme mere fokus på at inddrage alle i aktiviteterne.

At finde sin plads i klassen

I en skoleklasse fines der et slags hierarki blandt børnene. Det kan gøre det svært for nogen børn at finde sin plads blandt de andre børn. Her kan det hjælpe at lade børnene tegne en tegning over klassen. På den måde kan man få en fornemmelse af, hvem der bestemmer meget i klassen. Måske skal barnet prøve at lege med nogen andre børn, end dem der bestemmer meget?

  • Find først ud af, om dit barn reelt er udenfor
  • Inddrag klasselæreren i din bekymring
  • Støt dit barn i at danne legegrupper, og støt evt. dit barn i at lege med andre børn i klassen

Dit barn interesserer sig ikke for det faglige, og har svært ved at følge med

Det kan ske, at dit barn ikke fanger interessen for bogstaver og matematik. Måske synes dit barn, at det er kedeligt, og kan ikke følge med. Hvis det sker i børnehaveklassen, kan man som forældre til at starte med tage den med ro. Stig Broström foreslår, at man forsøger at vække barnets interesse for bogstaver i fritiden. Det kan være via lege, eller kigge på skilte når man går en tur.

Men det er dog også en god ide at øve sit barn i at sidde stille. Lola Jensen foreslår at man på en positiv måde øver barnet i at sidde stille derhjemme. Man kan for eksempel lave perleplader eller tegne. På den måde kan det blive en positiv oplevelse for barnet.

Husk at lade dit barn få sin egen oplevelse af skoletiden

I starten må du forvente, at dit barn er meget mere træt end normalt. Der er mange nye indtryk, som barnet skal fordøje, når han eller hun kommer hjem fra skole. Det er derfor vigtigt, at man som forældre ikke overfalder barnet med spørgsmål om, hvordan dagen har været. Det er fint at vise interesse for, hvad barnet har lavet i løbet af dagen, men lad dit barn selv komme og fortælle, når lysten er der. Gør det tydeligt overfor dit barn, at du gerne vil høre om skolen, men at der også er plads til at koble af, og lave noget andet, når I er kommet hjem fra skole og SFO. De fleste børn burger primært sit første skoleår på at lære de nye sociale spilleregler, der gælder i skolen. I skolen sættes der langt højere krav til at barnet er selvhjulpent, og at det har evnen til at forstå en kollektiv besked. Hvis dit barn føler sig overvældet af alt det nye, så er det en god ide at skrue ned for fritidsaktiviteter og legeaftaler i en periode. Lysten og overskuddet til dette skal nok vende tilbage, når skolelivet er blevet en rutine.