Der er rigtig mange positive ting ved at lave madplan; det er bedre for jeres økonomi, det hjælpe med at undgå madspild, det giver mere overblik og sparer dig i sidste ende tid. Lyder det godt, så læs videre her og find ud af hvordan – plus at du får en lille gratis gave.

Det er mandag, klokken nærmer sig 17 og du aner ikke hvad I skal have at spise. Ungerne begynder at trippe, fordi de er sultne. Du åbner køleskabet – halvtomt! Du åbner fryseren. Intet ud over nogle af sommerens efterladte sodavandsis. Skal I så bare bestille mad, igen? Eller måske det kan blive til et par rugbrødsmadder eller måske I så skulle tage ud på den restaurant, som i har talt om så længe? Kan du måske lige nå et hurtig smut i Netto? 

Dilemmaer på en helt almindelig mandag. En mandag hvor alle er trætte. I har hver især været på henholdsvis arbejde, skole, børnehave og vuggestue. Det er ikke en god dag til at tage ud og spise. Det er dyrt og ungerne er for trætte. En tur i Netto vil gøre, at I først får mad omkring kl. 19, plus at der ofte kommer alt for meget i indkøbskurven af det forbudte, fordi du selv er sulten og ikke tænker helt rationelt mere efter en hård dag på arbejdet, osv… Alle løsningerne oppe over er lige gode og lige dårlige.

Løsning

I sidder sammen ellers sidder du alene og får planlagt jeres uge – altså jeres uge madplan. Du har flere forskellige muligheder.

Gør det selv

Du kan lave en madplan 100% selv ved enten at bare komme på forskellige ideer eller granske nettet for opskrifter. Husk endelig også at du har mulighed for at inddrage børnene, når de er fra børnehavealderen og op. Spørg om hvad de kunne have lyst til at spise og lav evt. en fast maddag med børnene. Så føler de virkelig at de har indflydelse, hvis de har været med til at planlægge hvad der skal spises og de selv har været med til at lave det. Tadaa – børnenes egen ugentlige maddag.

Læs også:   Halloween guide: Sådan skærer du en lygte ud af et græskar

Du kan selv bare skrive dage og måltider ned på en seddel eller du kan finde inspiration til hyggelige madplaner, der kan hænges op rundt omkring på nettet. Du kan også købe tavler, hvor du kan skrive på med en tavletusch og så viske det ud, når du skal lave en ny madplan.

Men fra startpakke.com får du her en Gratid madplan, der er lige til at printe ud, udfylde og hænge op på køleskabet. Indkøbslisten i siden kan rives af og tages med ned, når du skal handle, uden at det går ud over selve madplanen.

Find en færdig madplan

Du kan finde flere forskellige steder på nettet, der hver uge giver dig en frisk ny madplan og har en medfølgende indkøbsliste. På denne måde skal du ikke tænke så meget selv, men kan bare godkende den kommende uges liste og samtidig få skrevet indkøbslisten ned. Så er det ellers bare at få handlet og så ellers lave maden.

Her får du nogle eksempler på forskellige steder, hvorfra du kan hente en ugentlig madplan:

Helenes Sunde Køkken er madbloggeren Helene, der uge efter uge giver jer sunde retter. Hun blev kendt for at lave sundere alternativer til usunde kager som fx studenterbrødet. Hendes køkken er fyldt med en masse grønt og madplanen giver med sikkerhed ingen kvaler i forhold til om I nu spiser sundt og nærende nok. Alle hendes madplaner kommer med en indkøbsliste, så det er dejlig nemt at gå igang med.

Mad for Fattigrøve er en madblog der laver madplaner på budget – her er der både madplaner til familierne og til singlerne. Hos Mad for Fattigrøve kører de mest omkring de klassiske danske retter, som stegt flæsk med persillesovs mm. Med alle madplaner medfølger der også en indkøbsliste, så dine indkøb bliver lettere.

Læs også:   Babysvømning – din guide til babysvømning

Valdemarsro sender madplaner ud hver lørdag morgen, så du har mulighed for at handle ind i løbet af weekenden. Oven i ugens madplan, får du også lidt inspiration til lidt sødt og ekstra lækkert i weekenden. Hos Valdemarsro har de ikke glemt det sunde og grønne, samt du får inspiration til opskrifter der lægger vægt på sæsonens udvalg.

Køb måltidskasser

Måltidskasse fra Den Grønne Asparges: 

Hos Den Grønne Asparges finder du tre forskellige måltidskasser, hvor du ved alle tre kan vælge mellem at få mad til 3-4 dage og til 2-6 personer. Med familiekassen får du børnevenlige opskrifter og hurtig tilberedning. Med deres inspirationskasse finder du inspiration af retter fra hele af verden, med nye råvarer og spændende opskrifter. Lightkassen byder på sunde retter med en masse grøntsager og hurtig tilberedning. Med en af disse kasser får du hjælp til at pifte ugens madplan op.

Skagenfood

Hos Skagenfood får du 50% på din første bestilling. Du har mulighed for at vælge mellem forskellige kasser. Skagenkassen giver dig frisk fisk i to dage og til 2-4 personer.  Go Green Kassen med en masse lækkert grønt ind over måltiderne til 3-4 dage og til 1-4  personer. Familiekassen X-Lyn giver råvarer til 3 dage og nok til 3-4 personer. Den er hurtig at tilbederede, så den passer perfekt til børnefamilien. Dette er kun et udvalg af deres forskellige måltidskasser.

Mix and match

Mange af måltidskasserne er kun lavet til enkelte dage i ugen i stedet for hele ugen, så på den måde kan du selv supplere med din egen madplan eller måske tilpasse det, så det er dage hvor I alligvel er på farten, børnene er til sport eller I har middagsaftaler ude i byen. I kan også vælge, at jeres måltidskasser kun kommer hver 2. eller 3. uge og på den måde kun bruge den som supplering og inspiration. Lige meget hvad, kan alle tre løsninger eller en blanding, være med til at gøre hverdagen lettere, jeres økonomien bedre og overskuddet større.