Et af de første store spørgsmål, som nye forældre skal tage stilling til er: Hvornår må baby få sut? 

Det er et spørgsmål der ikke er noget præcist svar på. Alle babyer har nemlig forskellige behov og forudsætninger, der har betydning for, om de overhovedet har lyst til, eller brug for en sut.

Få svaret på hvornår baby må få sut nedenfor. 

Indholdsfortegnelse

Hvornår må baby bruge sut?

Før i tiden tøvede man ikke med at tilbyde barnet en sut, så snart baby havde sluppet mors bryst. I dag har man dog fundet ud af, at en nyfødt baby skal bruge tid på at lære at sutte, og skal altså lære den rigtige sutteteknik for at få mælk fra bryst. Derfor kan der opstå sutteforvirring hvis barnet samtidig skal lære at bruge sut. Det er nemlig to forskellige teknikker at sutte på sut eller på bryst.

Af hensyn amning anbefales det at barnet ikke skal tilbydes sut før han eller hun er 14 dage gammel.

Men som altid – er der undtagelser til reglen. Hvis dit barn er for tidlig født, græder meget, eller bare har et meget stort suttebehov, så kan nogen babyer faktisk have glæde af deres sut allerede få timer eller dage efter fødslen. Her bør man dog være opmærksom at benytte en sut til nyfødte, så barnets mund ikke formes efter den store sut.

Hvad gør man, hvis baby ikke vil bruge sut?

Mange forældre står i den frustrerende situation, at deres baby ikke vil bruge sut. I stedet vil de sutte på brystet hele tiden, eller måske har barnet svært ved at falde til ro eller sove, uden at sutte.

Læs også:   Guide til den bedste vugge og bedste tremmeseng

I denne situation kan man som det første prøve at tilbyde lidt forskellige slags sutter. Nogen babyer fortrækker runde sutter, mens andre bedst kan lide de flade. Her må man prøve sig lidt frem.

Hvis dette ikke lykkedes, kan man i stedet prøve at indføre en sutteklud eller en suttebamse / puttebamse. Man kan eventuelt putte lidt modermælk på, så den dufter dejlig trygt for baby.

I sidste instans må man acceptere, at barnet ikke ønsker at bruge sut. Dette har dog også den store fordel, at man ikke skal vænne barnet fra sutten igen. Det fører os videre til næste afsnit!

Hvornår er det tid til at stoppe med sutten?

Mange børn er rigtig glade for deres sut, og vil nødig af med den.

Når barnet bliver omkring 3 år er det ved at være tid til at sige farvel til sutten.

Det skyldes flere forskellige ting:

Sut og sproglig udvikling

Når sutten er i munden er det selvsagt svært at tale rent. Netop omkring 2 – 3 år er barnets sprog i rivende udvikling, og det er derfor en god ide at begrænse brugen af sut i denne periode, og arbejde henimod at komme helt af med den.

Sut og tandstilling: suttebid

De fleste forældre frygter, at deres barn får et såkaldt suttebid, hvis de ikke vil af med deres sut. Et suttebid er når tænderne simpelthen former sig efter sutten. Det ses især på fortænderne, der kan sætte sig skråt og pege ud af. Her må man rådføre sig med sin tandlæge, og finde ud af om der er grund til bekymring. Det gode er at børns tænder rigtig hurtigt kan rette sig tilbage til normal tandstilling, når de ikke længere bruger sut.

Læs også:   Bedste juniordyne til børn

Sutten passiviserer barnet

Når barnet sutter på sin sut, slapper det af, og lukker sig måske lidt inde i sig selv. Det er ikke så hensigtsmæssigt i situationer, hvor barnet skal lege og udvikle sig. For eksempel i børnehaven. Desuden er det med til at holde barnet i en slags “baby-rolle” – også set fra andre jævnaldrenes synspunkt. Det er derfor en god ide at være meget opmærksom på suttebrug, når barnet er 2,5 – 3 år.

Hvordan kommer man af med sutten?

Nogen forældre vælger at skille sig af med sutten på en cerimonel måde. Det kan være nemmere for barnet at håndtere, at de ikke længere bruger sut, hvis de ved hvor sutten er, eller de måske har fået noget andet i stedet for. Her følger der ideer til at komme af med sutten på en god måde:

  • Hænge sutten på et suttetræ. Der findes suttetræer i hele landet i forskellige parker og lignende
  • Give sutten til en ekspedient i en legetøjbutik, i bytte for en gave
  • Sende sutterne til julemanden
  • Aflevere sutterne i en genbrugsbutik