Jos etsit inspiraatiota jännittäviltä bloggaajilta, tässä on muutamia inspiroivia bloggaajia ja Instagram-profiileja, jotka kertovat elämästään äiteinä. Yhteistä heille kaikille on se, että heillä on lapsia, ja he kirjoittavat elämästään äiteinä ja kaikista siihen liittyvistä haasteista ja iloista.
Sisällysluettelo
Geggos Verden
Følgere på Instagram (cirka): 464.000
Stephanie er mor til Alba og forlovet med Gengiz. Hun har mere end 464.000 følgere på Instagram og er derfor den blogger med flest følgere, som vi har nævnt her. Geggo er især kendt for sin medvirken i reality programmet ”Familien fra Bryggen”, og har også været med i ”Divaer i junglen” og ”Et ton cash”. Stephanie er uddannet poledance-instruktør, og ejer i dag skønhedssalonen La´Lotus. Bloggen tager læseren med på en rejse hvor man både bliver introduceret for familieliv, rejser, særlige begivenheder, men også helt almindelige indlæg med spørgsmål som en mor i dagens Danmark har lyst til at skrive om. Stephanies blog er virkelig inspirerende, og man føler at de emner der bliver taget op, nemt kan relateres til ens egen hverdag.
Masha Vang
Følgere på Instagram (cirka): 191.000
Mascha er mor til Hollie Nolia. Hun er blogger med over 191.000 følgere på Instagram, grundlægger af blogfælleskabet Blogly.dk, TV-personlighed, forfatter og så har hun udviklet sin egen selvbrunerserie til ren kropsforkælelse. Maschas blog byder blandt andet på mode, beauty, træning, madopskrifter, events og selvfølgelig oplevelser med datteren Hollie Nolia. Som læser får man et indblik i hvad hverdagen bringer for den lille familie. Man bliver inspireret på et professionelt plan, men ligeså indenfor kærlige og humoristiske øjeblikke.
Amalie Szigethy
Følgere på Instagram (cirka): 190.000
Amalie er mor til Josephine. Hun er blogger med over 190.000 følgere på Instagram og har blandt andet medvirket i ”Paradise Hotel”, ”Amalies Verden” og ”Forside Fruer”. Amalies blog byder på de skønne øjeblikke med datteren Josephine, men også udfordringer og oplevelser som alenemor. Amalie har sans for mode hvad enten det er indenfor tøj til børn, kvinder eller med fokus på boligindretning. Via bloggen og på instagram kan læserne få god inspiration og samtidig få indblik i et kærligt mor-datter liv.
Irina The Diva
Følgere på Instagram (cirka): 138.000
Irina Olsen er mor til Allessia og kæreste med DJ Morten Faustix. Hun er blogger med over 138.000 følgere på Instagram, og TV-diva fra flere forskellige TV programmer. Blandt andet ”Fristet”, ”Divaer i junglen” og ”Mig og min mor”. Irina har i samarbejde med DuffLashes designet sin egen vippekollektion med 3 forskellige styles. Hendes blog byder på det ærlige hverdagsliv som mor, men også inspirerende indlæg om mode, beauty og madopskrifter. Læseren får et indblik i hvor kærlig og omsorgsfuld en mor hun er, men også indenfor de forskellige begivenheder der optager Irina, hvor hun glædeligt deler ud af tips og gode ideer indenfor specielt beauty kategorien.
Anna Due
Følgere på Instagram (cirka): 133.000
Anna Due er mor til Villian. Hun har medvirket i ”Paradise Hotel” og ”Et Ton Cash” og så er hun blogger med over 133.000 følgere på Instagram. Bloggen som hun startede tilbage i 2014 tager udgangspunkt i Annas liv som ung mor, mode, beauty, madopskrifter og generelt bare hverdagens udfordringer og oplevelser. På bloggen kan man læse hvad Anna står for, og man får et grundigt indblik i en hverdag, som alle mødre kan relatere til.
Sarah Louise
Følgere på Instagram (cirka): 100.000
Sarah Louise er mor til Albert, Alma og Arthur. Hun har medvirket i ”Forside Fruer”, og er en særdeles populær blogger med over 100.000 følgere på Instagram. Sarah Louise har vundet prisen for bedste blog om familieliv 2016. Hun har sans for mode til både børn og voksne, og har i 2017 designet sin egen skolinje bag mærket Sapprocher. På bloggen får man et ærligt indblik i de almindelige hverdagsudfordringer som man selv står med, når børn, karriere og de huslige pligter skal forenes. Det er spændende at læse med på bloggen fordi Sarah deler nærværende øjeblikke, der både byder på oplevelser og udfordringer, men også en masse kærlighed og humor.
Camilla Framnes
Følgere på Instagram (cirka): 69.600
Camilla er mor til Oliver, Sebastian og Victor. Hun er gift med Kevin og har også bonusdatteren Amalie. Camilla har sin egen blog, og over 69.000 følgere på Instagram. Hun er foredragsholder, ambassadør for portalen Fitall.dk, forfatter, uddannet kontorassistent og så har hun medvirket i flere sæsonerne af ”De unge mødre” på kanal 4. Camillas blog handler primært om familielivet, events, træning og madopskrifter med fokus på en sundere livsstil. Som læser bliver man taget med på en personlig rejse og man får et klart indtryk af hvor kærlig, omsorgsfuld og sjov en mor/karriere kvinde hun er.
Vi har spurgt Camilla hvorfor hun startede med at blogge, og hvad hun ønsker at læserne får ud af bloggen.
“Jeg startede i sin tid med at blogge, som mit eget rum til at skrive “dagbog”. Jeg elsker at dele ud af erfaringer og min hverdag. På den måde begyndte interessen at vokse, fordi der var nogen på den anden side af skærmen som kunne bruge min “dagbog” til noget. Det gav mening for mig at fortælle om mit liv og mine valg om familielivet, delebørn, bonusdatter, vægttab og oplevelser – jamen der var ingen grænser. Pludselig gav det også mening for andre, fordi de følger med, og tanken om, at der er nogen som bliver inspireret af mig, varmer helt vildt indeni.
Jeg håber at alle de fantastiske følgere og læserer jeg har, synes det er interessant og måske endda selv bliver inspireret, hvad enten det er familielivet, vægttab eller noget helt andet.
Jeg er dybt taknemlig over alle dem der følger med, det varmer mit hjerte, SÅ stort tak til jer. “
Tina Lund
Følgere på Instagram (cirka): 62.200
Tina er mor til Louis og Lilly, og gift med den tidligere professionelle fodboldspiller Allan Nielsen. Tina er bosat i Dubai, hvor hun arbejder med heste. Her underviser, uddanner og rider hun stævner på forskellige heste. Hun er blogger med over 62.000 følgere på Instagram, er forfatter til to bøger, har produceret 4 dvd´er omkring hendes hestepassion, og har medvirket i TV programmerne ”Vild med dans” og ”Forside Fruer”. Tina har sågar designet en smykkeserie i samarbejde med Mai Manniche kaldet ”HORSES FOR LUCK”. Tinas blog tager læserne med på en rejse set udefra et hverdagsliv med børn, udfordringer og oplevelser ved at være bosat i Dubai, et karriere indblik samt de forskellige samarbejdsprojekter hun løbende engagerer sig i. Bloggen er med til at give et personligt og ærligt indtryk af, hvordan livet som mor og karrierekvinde kan forenes på bedste vis.
Til spørgsmål om, hvorfor Tina startede sin blog, svarer hun:
“Jeg startede min blog da der altid er så mange som gerne vil vide mere om mit liv som kvinde og mor i Dubai 🙂 ”
Gunnvør | Mama Gun Pilates
Følgere på Instagram (cirka): 49.100
Gunnvør er mor til Sigga, Hanna og Hugo. Hun er blogger med over 49.000 følgere på Instagram, medvirket i tv programmet “Forside Fruer”, indehaver af MAMAGUN pilates og uddannet som pilates- og reformerinstruktør samt Cand.comm. Gunnvør er Red Barnet Ambassadør og har ligeledes sin egen webshop kaldet Spoilmommy, hvor det er muligt at købe plejeprodukter, tøj og accessories til kvinder. Bloggen er baseret på hendes passion for pilates. Man kan læse om specifik undervisning som Gunnvør tilbyder indenfor blandt andet skader, graviditet, efterfødsels samt pilates med redskaber. På Gunnvørs instagram profil får læseren et mere privat indblik i hvordan hverdagslivet med børn, fritid og forretning skal forenes. På profilen er der også masser af dejlig babyspam, da Gunnvørs yngste barn er 6 mdr.
Vi har spurgt Gunnvør hvorfor hun startede med at blogge, og hvad hun ønsker at sine læsere får ud af at følge hende. Gunvør svarer:
“Som mor til tre, tager jeg i nærheden af en halv million billeder af mine børn hver dag, og så er det rart at kunne dele billederne med andre end faren. Det er vildt hyggeligt faktisk. Jeg går ud fra, at det især er mødre, der følger mig, og jeg håber, at de hver især kan spejle sig i de forskellige situationer, man står i som mor. Jeg kan godt lide at tage gode billeder, men man finder ikke en vildt redigeret virkelighed på min instagram, så billederne er ægte uden brug af beautycam mm. Jeg elsker farver, så filtre bruger jeg masser af 🙂 ”
Ditte Julie Jensen
Følgere på Instagram (cirka): 44.600
Ditte er mor til Karla og Albert og gift med Marck. Hun er fuldtidsblogger med over 44.000 følgere på Instagram, kagebogsforfatter, kageskribent, foredragsholder, underviser i bagning, iværksætter og så har Ditte medvirket i ”Bagedysten” på DR1. Ditte er ligeledes ambassadør for Børns Vilkår. Bloggen fokuserer på Dittes personlige bagekunst, og byder læseren på lækre opskrifter samt tanker og ideer bag hvert et kunststykke. På Dittes Instagram profil kan man også følge med i familielivet, fritidsaktiviteterne, karrieren og ideer til forskellige opskrifter. Som følger og læser får man et ærligt indtryk af, hvem Ditte er som person. Hun har benene fast plantet på jorden, hvilket giver et frisk input og inspiration til ens egen hverdag.
Vi har spurgt Ditte om hvorfor hun startede med at blogge, og hvad hun ønsker at sine læsere får ud af at følge hende. Ditte svarer:
Jeg startede med at blogge fordi jeg ønskede mit eget talerør i forbindelse med Bagedysten. Jeg ville gerne lukke seerne helt ind bag mine kager. Tankerne bag, og hvorfor, jeg havde lavet lige denne kage – så meget tid får man jo heller ikke på TV. Herefter var det en lyst og min passion for kagerne, som jeg kunne dele med alle andre, og langsomt er min blog blevet MIG. Alt fra kager, mor-rollen, karrierekvinden, ideer og tanker – men stadig mest kage. Jeg ønsker at folk skal blive inspireret, turde tro lidt mere på sig selv og sine drømme, uanset hvad det er. For det hjalp kagerne mig med! Ønsker blot at skabe et varmt, ærligt og ægte univers af MIG 🙂