Babys øjenfarve – Hvornår ses babys permanente øjenfarve?

Når man snakker om spædbørns øjenfarve, så er genetikken omkring det ret simpelt. Alle nyfødte babyer bliver født med enten blå eller grå øjne, da selve pigmenten i regnbuehinden endnu ikke er dannet. Den blå farvenuance kan dog variere så meget, at man i nogle tilfælde kan have svært ved at se farvenuancen tydeligt. Det betyder at øjenfarven hos nogle nyfødte kan være meget lyseblå og hos andre så mørkeblå, at den kan ligge tæt på en brunlig nuance.

Læs med herunder, hvis du vil vide mere om genetikken bag dit barns øjenfarve og hvornår dit barn får sin permanente øjenfarve.

Babys gener

Når man snakker om at et gen er dominant, så er der inden for genetik to typer af gener som kaldes recessive og dominante gener. De recessive gener vil være de gener som helt naturligt bøjer sig for de dominante gener. Det betyder at de dominante gener vil være dem der kommer til udtryk hos barnet, hvis der er ét af hvert gen tilstede. Med øjenfarve, hårfarve og hudfarve vil det derfor være ret simpelt at stille op, fordi der netop ikke er så mange forskellige udfald.

 

Babys øjenfarve og genetikken bag

Selve barnets øjenfarve bestemmes af kromosomerne som er arveanlæggene fra barnets forældre. Det siges at brun dominerer over blå. Barnet skal have to blå gener for, at kunne få blå øjne. Men den ene forældre kan sagtens have brune øjne og samtidig være bærer af genet for blåt. Det vil sige at barnet vil få brune øjne hvis begge forældre har brune øjne og kun den ene forælder bærer genet for blåt. Samtidig har barnet både mulighed for at få blå og brune øjne, hvis den ene forældre har blå øjne og den anden forælder har brune øjne, men bærer af genet for blå. Dog vil det brune gen altid være dominant.

Læs også:   Hvornår må baby sidde i højstol?

 

Babys permanente øjenfarve

Det er altid spændende at se hvilke gener der træder igennem hos ens barn. I forhold til hvornår man kan se den permanente øjenfarve hos barnet kan variere. Det er nemmere at konkludere en permanent øjenfarve hos et barn med mørkebrune øjne, da det oftest kan ses hurtigere end hvis barnet har en mere farvenuanceret øjenfarve. Hvis barnet har en mere farvenuanceret øjenfarve, så vil øjenfarven hos nogle børn først rigtigt kunne ses når barnet er ca. 1 år. Hos andre børn kan der gå længere tid. Det er ligeledes muligt at der kan forekomme nuanceændringer i barnets øjenfarve i løbet af opvæksten. Det er ikke noget man kan se fra den tidlige alder, men det er nuanceændringer der bare er en del af barnets udvikling og genetik.