Børns økonomi

Indholdsfortegnelse

Nutidens forældre og bedsteforældre er blevet gode til at give børn alt det de ønsker sig. Men er det egentlig en god ting for børnenes økonomiske sans?

Om vi nærmer os jul, fødselsdag eller bare en helt almindelig hverdag, så vil vi ofte gøre alt, for at indfri vores børns ønsker. De kan få nyt legetøj uden nogen anledning, men bare fordi de jo ønsker sig det. Og hvad du ønsker skal du få … Men hvad lære dit barn af dette?

De fleste af os sidder sikkert med ønsket om, at vores børn skal vokse op og blive fornuftige unge mennesker, der har en god økonomisk sans. De skal ikke stifte gæld, medmindre de køber bolig og så skal de selvfølgelig lave en opsparing.

Leg med tal og penge

Du kender det måske fra dig selv, men rigtig mange lære bedst ved at se tingene visuelt. Så den nemmeste måde at lære at regne, er at lege med tal. Her kan det fx være mønter. Tag 10 styks 1 kroner og lad først barnet tælle dem. Hvad giver 10 styks 1 kroner? Det giver 10 kroner. Hvad så hvis man fjerner 2 styks 1 kroner? Så har vi 8 kroner i stedet. Giv eventuelt pengene til en bamse eller lad bamsen købe en figenstang.

I kan også lege slikbutik om fredagen og lade barnet købe sig til hvad der kommer i slikskålen. Så koster figenstængerne måske 2 kroner, vingummibamserne koster 1 krone stykket osv. Giv så barnet et beløb at købe for. Det vil blive en sjov måde, at få det slik man bedst kan lide i skålen.

Læs også:   Undersøgelse: Her er Danmarks billigste børnepasning

Det handler om at starte i de små og derefter arbejde sig op efter.

Tal økonomi med dit barn

Dette betyder ikke at du skal sætte dig ned sammen med din 4-årige datter og fortælle hende omkring jeres banklån. Det betyder blot at det er i orden at fortælle børn de simple regler omkring penge. Så når børnene plager efter at få noget nyt legetøj, så kan du stille spørgsmålet “hvor kommer penge fra?”. Det kan blive en hyggelig og lærerig snak for dit barn.

For hvor kommer pengene egentlig fra – de er jo bare på et plastikkort! Det er meget mere abstrakt end da vi så vores forældre betale med kontanter. Med kontanterne så vi pengene forsvinde eller blive lavet om til andre penge fx en pengeseddel blev lavet om til mønter. I dag sætter vi et plastikkort eller en smartphone op til en dims i butikken og så må vi tage tingene og gå. Vi ser ikke visuelt at pengene bliver taget.

Hjælp dit barn med at forstå penge, at man skal arbejde for at få penge og man ikke får en uendelig mængde penge. Her er det også oplagt at tale om, at man eventuelt kan sælge noget for at få penge og så kan man købe noget nyt. Ellers kan det være at man kan finde den legeting brugt og dermed bruge færre penge på det.

Husk at gøre læring til leg

Alt i børns verden bliver nemmere forstået og bedre lagret i hjernen, hvis det kommer ind som en leg.

Læs også:   Cyber Monday 2018 - Spar penge på Cyber Monday tilbud

Hvis du vil læse mere omkring børn og penge, så læs denne artikel. Her kan du også finde smarte måder for børnene at lære at spare penge op på, samt hvilke opgaver børn kan udføre, hvis de ønsker at tjene lommepenge selv.