Åh nej – LUS!

Indholdsfortegnelse

Det kribler og krabler i håret. Hvad gør man når du pludselig står med lys, enten hos dig selv eller hos børnene? Vi giver dig gode råd til at komme af med de små krible krablere og forhindre at de kommer igen.

Måske er det første gang i oplever det ellers har i måske haft det mange gange. Lige meget hvad, så er det ikke et sjovt at have lus.

Sådan behandler du lus

Der er tre måder at bekæmpe lus på:

  • Kæmme håret
  • Bruge lusemiddel
  • Kæmme håret og bruge lusemiddel

Husk kun at bruge lusemiddel til personer med lus. Hvis du er i tvivl om der er levende lus, så kæm håret hen over de næste par dage og brug kun lusemiddel, hvis du finder levende lus.

Behandling: kæmning af håret

Kæmning er en billig måde at behandle mod lus. Du skal blot bruge en tættekam og balsam. Men det er også en mere tidskrævende metode, især når det gælder langt hår, og det skal gøres meget grundigt.

Begynd med at gøre håret vådt, kom balsam i og red det igennem med en almindelig børste eller kam. Når håret er redt igennem, skal det redes igennem med en tættekam. Hvert tag med tættekammen skal starte helt inde ved hårbunden og køre hele vejen ud til hårspidserne. Efter hvert tag med tættekammen skal kammen rengøres fx med køkkenrulle. Brug helst noget hvidt til at rengøre kammen med, så du kan se om der kommer lus med.

Find tættekamme her.

Når du behandler mod lus ved at kæmme håret, skal du huske at kæmme håret hver anden dag i 14 dage, for at være helt sikker på at du er lusefri.

Behandling: lusemidler

Der findes forskellige lusemidler på markedet og de indeholder forskellige stoffer. Nogle af dem agerer som gift for lusene og andre kvæler lusene.

Læs også:   Legetøj uden kemi og ftalater

Det er vigtig at du følger brugsanvisningen på produktet nøje, da der kan være stor forskel på, hvordan det enkelte lusemiddel skal håndteres.

Find forskellige mærker af lusemiddel her.

Værd at huske

  • Den bedste forebyggelse er ved at undersøge dit barn en gang om ugen – også under ferier mm. Det er nemlig ikke alle der får symptomer som irritation og kløe.
  • Undersøg dit barn for lus, hvis der bliver konstateret lus i omgangskredsen, skolen eller institutionen
  • Husk at underette omgangskredsen, skolen eller institutionen, hvis dit barn får lus
  • Igangsæt behandling mod lus, lige så snart du opdager dem
  • Hvis dit barn har lus, så skal hele familien undersøges – husk kun at behandle dem der har levende lus
  • Hvis du bruger lusemiddel, følg da anvisningerne nøje
  • Kontroller altid om behandlingen har været effektiv ved at kæmme håret
  • Der er risiko for at blive smittet med lus igen, hvis nogle i omgangskredsen endnu ikke er lusefri
  • Vask eller frys kamme og børster eller læg dem væk i 48 timer. Anden behandling af omgivelserne er unødvendige
  • Hvis du stadig har problemer med lus efter flere behandlinger, så kontakt sundhedsplejersken eller lægen

Det er dit ansvar som forælder, at undersøge dit barn og behandle det for lus.

Hvis behandlingen mislykkes

Hvis dit barn stadig ikke er lusefri efter kæmning og eventuel brug af lusemiddel, så skal du finde et andet lusemiddel.

Hvis du finder store voksne lus efter en behandling, tyder det på et nyt luseangreb og ikke en mislykket behandling.

Er dit barn ikke lusefri efter 2-3 behandlinger, så bør du opsøge læge eller sundhedsplejerske, for at komme til bunds i problemet.

Læs også:   Hvornår må baby sidde i højstol?

Om lus:

Lus er små blodsugende snyltere, der ikke er velkomne i de fleste hjem.

Hovedlus, som denne artikel omhandler, lever i hovedbunden. Hovedbunden er det perfekte sted for lus, da der er varmt, høj luftfugtighed og rig mulighed for at suge blod.

De små snyltere bevæger sig sjældent længere ud i håret, kan ikke hoppe eller flyve og er ligeglad med, om dit hår er rent eller beskidt. Men de er hurtige til at bevæge sig rundt i hovedbunden og holde godt fast i håret.

Hvis en lus falder ud af håret, kan den overleve i op til to døgn, men dør oftest langt hurtigere.

En voksen lus er mellem 2-3 mm, hvor hunne er den største. En ny udklækket lus er under 1 mm.


Grunden til at det kan klø i hovedbunden, når man har lus, er en slags allergisk reaktion. Reaktionen kommer fordi lus spytter et stof ind i huden, når den suger blod fra mennesker.

Lusens levetid

En lus kan blive omkring 3 uger gammel. En hunlus er ca. 9-12 dage gammel, når den begynder at lægge æg. Og i den periode, indtil den dør, lægger hunlusen mellem 5-8 æg om dagen.

Ægget er hvidgult, ca. 0,8 mm langt og sidder fast ved håret på hovedbunden.

Hvordan smitter lus?

Den primære grund til at man har fået lus, er ved at have haft hoved mod hoved, med en anden der har lus. Dette er fordi lus der ikke sidder i hovedbunden, men er faldet af håret typisk ikke lever særlig længe – og ofte er syge eller gamle.

Det er typisk børn i alderen 3-10 år der får lus, da børn i den alder oftere kommer i kontakt med hinanden under leg. Men lus kan generelt ramme i alle aldre.

Derudover får langhårede børn oftere lus end korthårede. Håret skal have en minimums længde på 5 mm, for at en lus kan hænge fast i det.

Læs også:   Børn og sorg

Lus smitter året rundt, men der er højsæson for lus i månederne august til november.

Du forebygger bedst lus, ved at kæmme dit barns hår en gang om ugen.